Vil du med i Aalborg Gospel kor?

Profilbillede
dato

D. 31. august starter Aalborg Gospel Choir’s efterårssæson op – måske det var noget for dig? Her kan du glæde dig til et kor sprængfyldt med energi og ikke mindst et godt fællesskab. Der kræves ingen forudgående korerfaring. Du behøver heller ikke kunne noder. Du skal bare have lyst til at synge. 

Du har måske set eller hørt dem – Aalborg Gospel Choir? Hvis du har, så ved du, at denne gruppe sang-entusiaster nærmest sprudler af energi – en energi, der bliver formidlet gennem sang og musik.

Går du og drømmer om at være en del af dette fællesskab, så har du nu muligheden, når Aalborg Gospel Choir starter op den sidste dag i august.

Og bare rolig – du behøver ikke at have sunget i kor før. Du behøver end ikke at kunne noder.

Energi, glæde og sammenhold

Præcis som var det taget ud af en amerikansk feel-good tv-serie, så er dette kor leveringsdygtig i sprudlende energi uge efter uge. Dette hold af sang-ivrige mænd og kvinder samles nemlig hver tirsdag for at fyre den af og skabe en helt speciel stemning.

Det handler ikke kun om at synge. Det handler også om glæde. Glæde til musikken, men også den indre glæde. Og så er der fokus på sammenhold og masser af gode oplevelser.

Lyder det som noget for dig, så tilmeld dig koropstart. Det er ganske gratis. 

Koret mødes hver tirsdag i Bethaniakirken 19.00-21.30.

Mere information findes lige her

Kilde: Redaktionen