Bazaar X slår mandag d. 13. september dørene op for en omgang bæredygtig shopping i Aalborgs Karolinelund. Her kan 15-25-årige nemlig sælge ud af tøj og tilbehør fra gratis stande. Det er bl.a. Ungdomskulturhusene, der står bag det kommende arrangement. Alle er velkomne til at kigge forbi uanset alder – entréen er også ganske gratis.
Efter længere tids nedlukning starter Bazaar X nu op igen med salg af brugt tøj og tilbehør. Det er her unge i alderen 15-25 år, der kan få fornøjelsen af at tjene en ekstra skilling ved at sælge ud af egen garderobe.
Initiativet med salg, der bl.a. er arrangeret af Blok X og Ungdomskulturhusene i Aalborg, er ganske gratis at deltage i, hvis du er indenfor aldersgrænsen. Dog kan alle besøge Bazaar X, der ud over gratis stande for de unge mennesker også byder på gratis entré for besøgende.
Bæredygtig shopping
Der er i disse dage store fokus på netop bæredygtighed. Dette arrangement, med salg af second hand tøj, giver da også de unge en mulighed for at shoppe tøj selv uden at øge ekstra belastning til miljøet.
Genbrug er in – også blandt unge. De gratis stande er nemlig ofte revet væk, da interessen på området er stor.
Så kig forbi Ungdomshuset i Karolinelund mandag d. 13. september kl. 17.30. Her er der rig mulighed for at købe og sælge bæredygtigt.