Dato for Aalborg Awards 2022 afsløret allerede nu

Profilbillede
dato

Sæt kryds allerede nu på datoen d. 9. september, når Aalborg Awards fejrer de årlige kåringer for 2022. Der er som vanligt planer om både et væld af prisuddelinger, smarte cocktails og den altid indbydende røde løber og nu også årets fedeste efterfest.

Rammerne er sat i Aalborg Kongres & Kultur Center. Anledningen er Aalborg Awards – og stemningen er helt i top.

Sådan plejer det at være, og mon ikke det bliver samme festlige hyldest ved prisuddelingernes fest lige her i Aalborg år 2022?

Og nu er datoen ude – i god tid. Det gør, at du rigtigt kan planlægge og glæde dig til en spændende dag i måske gode venners selskab.

Rød løber, prisuddeling og årets fedeste efterfest

Der er som altid lagt op til ren Hollywood-style med både rød løber og cocktails. Forskellen fra dette års og næste års arrangement bliver den overdådige efterfest, som Aalborg Kongres & Kultur Center nu frister med.

Det bliver både et brag af en Award fest, men også et brag af en efterfest med både DJ, fadølsanlæg og cocktails. Og hvem næste års nominerede bliver – det må tiden vise.

Traditionen tro kåres igen Byens Bedste 2022 – herunder Årets Bedste: Restaurant, Burger, Kaffe, Take-Away, Café, Brunch, Eventsted, Butik, Cocktails, Shoppingoplevelse samt specialpriser.

Så sæt dit kryds i kalenderen – det bliver en mindeværdig aften. 

Kilde: Redaktionen