Danmarks største ski-outlet i Aalborg

Profilbillede
dato

Weekenden d. 8. og 9. januar kan du gøre et kup i Gigantium, når dørene åbnes til Danmarks største ski-outlet. Et erfarent salgsteam står klar med både råd og udstyr – her kan være mange penge at spare for ski-entusiasten.

Ski, handsker, hjelme, briller, støvler og andre lækkerier, der egner sig fortræffeligt til lave temperaturer, masser af sne og et aktivt liv – det er, hvad venter dig i Gigantium i januar.

Lørdag d. 8. og søndag d. 9. januar åbnes der for en outlet af format i det aalborgensiske. Det er SkiOutlet med Danni Frederiksen i spidsen, der skal forkæle danskerne med det helt rigtige udstyr. 

Der er planer om outlet i yderligere 11 andre danske byer – startskuddet bliver altså i Aalborg, hvor du godt kan forvente masser af gode overraskelser.

Kyndig vejledning og store rabatter

Salgsteamet står klar med kyndig rådgivning og stor erfaring indenfor både skisport og udstyr. Lige så vel som ’klæder skaber folk’, så kan det rette udstyr også være af afgørende betydning for hele din ski-oplevelse.

Disse sæsonvarer fylder dog en hel del, og netop derfor er det store outlet i Gigantium også noget, der kommer aalborgenserne til gode. Her finder du nemlig udstyr i næsten alle tænkelige varianter.

Mangler du udstyr til skituren, så er der stor sandsynlighed for, at det kommende outlet på Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst kan levere varen – tilmed med masser af rabat.

Der er åbent begge dage i tidsrummet 10-16.

Kilde: Redaktionen