Historiker Dorte Christensen tager os med på en rejse gennem Aalborgs gader og 150 års kvindehistorie. Oplev fortællingerne om de bemærkelsesværdige kvinder, der har skubbet grænserne for kvinders muligheder og indflydelse.
Hvis man er på udkig efter mindesmærker for bemærkelsesværdige kvinder i Aalborg, skal man lede længe for at finde nogen. Der er ellers mange aalborgensiske kvinder, som har gjort sig fortjent til at blive husket i det offentlige rum, fordi de gennem deres virke har skubbet grænserne for kvinders muligheder og indflydelse.
En rejse gennem kvindehistorien
Historiker Dorte Christensen fortæller på denne byvandring om nogle af Aalborgs markante og iderige kvinder, så vi på denne måde kan sætte et minde for nogle af dem, der har været med til at gøre en forskel. Turen er samtidig et strejftog gennem de sidste 150 års kvindehistorie med enkelte afstikkere til tidligere perioders mere fastlåste kvindesyn og kønsroller.
Start ved Aalborg Katedralskole
Vi begynder foran Aalborg Katedralskole, hvor den internationale kvindeforkæmper Bodil Begtrup tog studentereksamen i 1921. Herefter "møder" vi flere af byens markante kvinder, der hvor de havde deres gang. Byvandringen slutter ved Aalborg Havn/Jomfru Ane Parken.
Praktisk information
Dato: Tirsdag 10. september 2024
Tid: Kl. 17.00 (varighed ca. 1 time og 40 minutter)
Sted: Aalborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade 5, 9000 Aalborg
Entré: 75 kr
Arrangør: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Byvandring: Kvinder der gjorde en forskel i Aalborg
Kilde: Kultunaut