Har du lyst til at gøre en forskel, bringe dine erfaringer i spil på en ny måde eller blive en del af et fællesskab i den gode sags tjeneste? Er du nysgerrig på at høre mere om, hvor man kan blive frivillig? Eller måske synes du, det kunne være interessant at besøge nogle af byens foreninger og opleve byen fra et nyt perspektiv? Så er denne inspirationstur noget for dig.
På turen vil du få mulighed for at besøge tre frivillige sociale foreninger, der arbejder med mennesker i sårbare og udsatte positioner. Du vil høre om foreningernes arbejde og de opgaver, som de frivillige udfører.
Praktisk informationVi mødes foran porten til Kirkens Korshærs Varmestue på Søndergade 14. Turen inkluderer to gåture på i alt ca. 600 meter. Bemærk, at vi ikke starter og slutter samme sted, men der er adgangsforhold til kørestol. Arrangementet foregår på dansk.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet eller tilgængelighed, kan du kontakte Anne på telefon 61951991 eller via mail på anne@frivillighuset.dk.
Detaljer om arrangementet:
Dato: Torsdag 21. november 2024
Tidspunkt: Kl. 15:30
Sted: Kirkens Korshærs Varmestue, Søndergade 14, 9000 Aalborg
Arrangør: De Frivilliges Hus i Aalborg
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her