Nordværk søger lige nu konsulenter, der evner til at sikre en god solid drift samt varetage opgaver inden for drift, faglig sparring, vejledning og alt ind imellem – er det dig, der både vejleder vores kunder og understøtter kollegaer og samarbejdspartnere i hverdagen?
Om jobbet
Som konsulent vil dine opgaver være forskelligartede, og den ene dag ligner sjældent den anden. Driftsplanlægning & -administration er en afdeling, der er etableret i forbindelse med at ejerkommunerne kompetenceoverførte alle affaldsydelser til Nordværk fra 1. januar 2024.
Hvis du kommer med på holdet, er der gode muligheder for at være med til at præge din og dine kollegaers fremtidige hverdag. Driftsplanlægningen er en helt central afdeling i forhold til at understøtte indsamlingen af affald. Du kommer derfor både til at løse praktiske opgaver i hverdagen hos kunder, samarbejdspartnere og med kollegaer på tværs af hele organisationen.
Opgave-porteføljen dækker blandt andet over:
- Udføre vejledning på adresser om fysiske forhold
- Vejlede virksomheder om sortering
- Vejlede virksomheder om fysiske forhold
- Deltage i byggemøder m.v.
- Ruteplanlægning/optimering
- Samarbejde med Nordværks chauffører samt eksterne renovatører
- Understøtte administrationen i ruteplanlægning
- Udarbejde rapporter og statistikker
- Koordinere udsætning og vedligeholdelse af containere i Nordværks ejerkommuner
- Deltage i projektarbejde
- Udarbejdelse af arbejdsprocedure
Om dig
Som en af vores nye konsulenter vil du, og dine kollegaer i Driftsplanlægning & -administration, have mange berøringsflader både internt og eksternt. Du trives i samarbejde med forskellige interessenter, ser muligheder fremfor begrænsninger og tager ansvar i at følge opgaver til dørs. Du har et stort servicegen og ikke mindst er god til at skabe en tryg og konstruktiv dialog med både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.
Du må forvente, at din arbejdsdag vil bestå af forskelligartede opgaver og du skal kunne trives i, at din dag ikke altid består af struktur og forudsigelighed. Du skal trives med at kunne arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med andre. Det skal give dig energi at løfte i flok og hjælpe dine kollegaer, når opgaverne er mange. En god humor og et godt humør er også meget velkommen.
Din personlighed og erhvervserfaring er vigtigere end din uddannelse. Kendskab til renovationsområdet er selvfølgelig en fordel, men ikke et krav for at kunne søge stillingen. Det vigtigste er, at vi kan mærke, at du er nysgerrig og har modet til at springe ud i nye udfordringer. Yderligere forventes det, at du har kørekort kategori B.
Der forventes dokumentation for mange af de opgaver du udfører, så brug af IT er en forudsætning for at kunne løfte stillingens mange opgaver. Herudover skal du have kørekort kategori B.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt job i en organisation, der arbejder for miljø, klima og fællesskab
- En arbejdsplads med fokus på helheder, samarbejde og en kultur, hvor vi spiller hinanden gode
- Fleksibilitet og et fagligt fællesskab med engagerede og kompetente kolleger
- En afdeling hvor man hjælper hinanden og støtter hinanden med at løse kerneopgaven
- En afdeling hvor der er god energi og en uformel omgangstone
Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som konsulent og menneske, og disse rammer er du og dine kolleger med til at præge og danne.
I vores uformelle miljø er der højt til loftet og en stærk fælles forpligtelse til at støtte hinanden gennem samarbejde og kollegial læring. Vi vægter en varm, humoristisk og uformel omgangstone med fokus på at spille hinanden gode. Vi sætter faglighed og det sociale fællesskab højt og tror på, at det skaber de bedste resultater – og ikke mindst trivsel i hverdagen.
Løn og ansættelsesforhold
Vi søger to nye kollegaer: én til en fast stilling og én til en projektansættelse med en varighed på 2 år. Begge stillinger er fuldtidsansættelser på 37 timer om ugen. Angiv gerne, om du er interesseret i én af stillingerne eller begge.
Der gives løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Dit arbejdssted er på Over Bækken 2, 9000 Aalborg.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille M. Jensen på telefon 2222 6153 eller pr. mail pmj@nordvaerk.dk.
Ansættelse pr. 1. marts 2026.
Ansøgningsfristen er 19. januar 2026. Vi forventer at afholde første runde af samtaler den 21. januar 2026 og anden runde den 27. januar 2026. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale vil få udarbejdet en personprofil.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3f38a126-d4ad-4184-bf45-16cf3e7a01cb