Har du et skarpt visuelt blik, elsker du at skabe grafisk materiale, og har du lyst til at sætte et markant præg på et stærkt B2B-brand? Så er du måske vores nye Visuelle Marketingspecialist i Netic!
Grafisk lederskab og visuel eksekvering
Sammen med vores Marketing Manager udgør du et lille, men stærkt marketingteam. Du er den visuelle drivkraft, der sikrer en konsistent, moderne og professionel linje i alt Netics materiale. Du bringer stærke kompetencer inden for grafisk opsætning og content creation af både fysisk og digitalt indhold.
I 2026 tager vi hul på en spændende opgradering af vores visuelle identitet, og her spiller du en nøglerolle. Du får ansvaret for at opdatere eksisterende materiale og kanaler, udvikle nyt, skarpt content og sikre den visuelle sammenhængskraft på tværs af platforme.
Du får hurtigt stort ansvar og mulighed for at forme opgaverne i samarbejde med Marketing Manageren.
Dine primære opgaver:
- Arbejde strategisk vores visuelle brand og sikre en konsistent linje
- Skabe engagerende content til social (primært LinkedIn)
- Udarbejde professionelt og målrettet materiale som whitepapers, artikler, videoer, infografikker mm.
- Opsætte præsentationer, servicebeskrivelser og andre salgsunderstøttende materialer
- Lave og implementere nyt indhold til website
- Tage lead på Netics visuelle fremtoning på messer og events
- Hvis du mestrer et kamera og har flair for videoredigering, er det plus
- Understøtte employer branding aktiviteter med fysisk og digitalt materiale
- Udarbejde internt materiale i overensstemmelse med brandet
Du er med i alle processer – fra idéudvikling og strategisk forankring over i produktion og opsætning til evaluering og datarapportering.
Hvem er du?
Antallet af års erfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du trives med et stort personligt ansvar i et lille team og har den stærke motivation til at sætte dit præg på den visuelle identitet for et professionelt B2B-brand som Netic.
Du er sandsynligvis:
- Idéstærk, kreativ og har et skarpt øje for, hvad der virker visuelt i en B2B-kontekst
- Erfaren bruger af Adobe, Figma eller andre lignende designværktøjer
- Interesseret i at udforske og benytte AI-værktøjer i dit arbejde
- Selvstændig, struktureret og initiativrig
Du får en alsidig rolle, hvor du, udover dit primære grafiske fokus, kan dykke ned i andre marketingområder som f.eks. tekstforfatning, annoncering, e-mail marketing og webudvikling.
Bliv en del af Netic
Du bliver en del af det kommercielle team bestående af cirka 10 dedikerede kolleger, hvor du får ansvaret for Netics branding og visuelle udstråling. Vi værdsætter engagement, humor og faglig sparring i et positivt og inkluderende miljø, som tæller 150 kolleger på tværs af huset.
Din primære arbejdsplads vil være kontoret i Lisbjerg, Aarhus N. Du skal dog forvente at være på hovedkontoret i Aalborg flere gange om måneden for at sikre et tæt samarbejde. Vi tilbyder naturligvis fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.
Derudover tilbyder vi dig:
- Sund og nærende frokostordning og forplejning hele dagen
- Sundhedsforsikring, tandforsikring og tøjordning
- Årlig sommerfest, julefrokost m.m.
Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV, en kort ansøgning og eksempler på dit kreative arbejde.
Tiltrædelsesdatoen er sandsynligvis i starten af 2026, men vi er fleksible. Samtaler kan afholdes løbende, men alle ansøgninger indtil fristen vurderes. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ditte Ydegaard på Tlf.: +45 20344773
Ansøgningsfrist: 1. december
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Netic A/S, Alfred Nobels Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/27d9166c-cf40-450f-bef5-7859e73346f3