En 78-årig kvinde fra Aalborg kommune blev for nylig opsøgt i sit hjem af en mand, der havde udgivet sig for at være medarbejder i hendes bank. Manden havde forinden ringet til kvinden og overbevist hende om, at han skulle hjælpe med hendes dankort.
Kort efter dukkede manden op på kvindens adresse, hvor han forsøgte at stjæle hendes to dankort samt et smykkeskrin. Kvinden reagerede hurtigt og satte efter manden, hvilket resulterede i, at hun fik sine ejendele tilbage.
Manden flygtede fra stedet uden at have fået noget med sig.
Kilde: Nordjyllands Politi