En stilling som videnskabelig assistent ved sektionen for Architectural Engineering er ledig i 2 år ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet, Aalborg Campus. Ansættelsen forventes at begynde den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) fokuserer på de tekniske og videnskabelige discipliner inden for det byggede miljø. Forskningsområderne spænder fra indeklima og energieffektive bygninger, vindmøller, konstruktionsdesign, konstruktionsmaterialer, geoteknisk ingeniørvidenskab og bølgeenergi til trafik samt mange andre områder. Forskningen udføres både i en national og en international forskningskontekst. Instituttet udfører kontraktforskning for både offentlige institutioner og private virksomheder. Forskningsprojekterne omfatter både teoretisk forskning, in situ-målinger og laboratorieforsøg. Som ansat på Institut for Byggeri, By og Miljø bliver du en del af et internationalt forskningsmiljø, hvor der er fokus på innovation, videndeling og tværfaglige samarbejder.
Dine arbejdsopgaver
Du vil blive tilknyttet ét eller flere forskningsprojekter under forskningsgruppen ”Energi i Byggeriet”, Arbejdsopgaverne kan bestå af laboratoriemålinger og andre former for dataindsamling, efterfølgende databehandling og udarbejdelse af rapporter og videnskabelige publikationer med resultaterne.
Desuden forventer vi at du kan indgå i undervisningsrelaterede opgaver indenfor forskningsgruppens fagområder.
Dine kompetencer
Vi forventer at du har en kandidatgrad som civilingeniør med speciale i indeklima og energi eller tilsvarende, som matcher ovenstående arbejdsopgaver.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som videnskabelig assistent kræver kvalifikationer på kandidatniveau.
Hvem er vi
Sektionen arbejder med forskning og undervisning indenfor energi i byggeriet, byggeledelse og bygningsinformatik, f.eks. indenfor følgende emner:
- Energieffektivitet i bygninger (passive og aktive strategier)
- Data-drevet design, optimering og renovering
- Integreret energiproduktion i bygninger
- Interaktion mellem bygninger og energisystemer
- Potentialet for energibesparelse i bygningsmassen
- Nye værktøjer for beregning af energikrav og indeklima
- Empiriske studier, modellering og real-life anvendelse af teknologier
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives
- CV
- Eksamensbeviser (kandidatbevis og eventuelt ph.d.-bevis)
- Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer (valgfrit). Afhængig af ved hvilket fakultet du søger ansættelse, bedes du se vejledning til undervisningsportfolio på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet eller vejledning til undervisningsportfolio på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hvis dette ikke er medsendt, så skal du vedlægge begrundelse herfor.
- Eventuel publikationsliste. Du må maksimalt vedhæfte 5 publikationer (valgfrit). Hvis du søger en stilling ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH), skal du sende en medforfattererklæring, se skabelon til medforfattererklæring
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen
- Referencer/anbefalinger
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/86dcc209-938b-42c0-a4a8-6e42c8d7a34b