Underviser søges til pædagogik og psykologi på EUX-uddannelsen hos SOSU Nord i Aalborg

dato

-        til varetagelse af undervisning i pædagogik og psykologi på den pædagogisk assistentrettede EUX-uddannelse

Hos EUX Nord arbejder vi for at skabe udvikling, læring og nytænkning - socialt, pædagogisk og sundhedsfagligt.

EUX Nord er en del af SOSU Nord, der er en organisation som er i løbende udvikling.

Vi arbejder tværprofessionelt i engagerede teams på den enkelte afdeling og på tværs af alle SOSU Nords afdelinger med henblik på at sikre og udvikle kvalitet i undervisningen og gøre eleverne så dygtige som muligt.

Vi har brug for en underviser, der vil være en del af denne udvikling og som ønsker at indgå i et top-engageret team.

Profil

Vi søger en underviserprofil der kan varetage undervisningen i pædagogik og psykologi i den pædagogisk praksis.

Derudover vil det være en fordel, hvis du kan undervise i et eller flere af de nedenstående fag:

·        Natur/udeliv

·        Kulturelle udtryksformer og aktiviteter

·        Sundhed i den pædagogisk praksis

·        Arbejdsmiljø og ergonomi

Om jobbet

Som underviser på SOSU Nord kommer du til at indgå i et team af motiverede kolleger, der støtter op om dine og teamets opgaver. Opgaverne er mange og varierede.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

·        Undervisning – herunder planlægning, udførelse, evaluering og udvikling

·        Vejledning, støtte og stilladsering af elever

·        Afholde prøver/eksaminationer og censorater

·        Varetage kontaktlærerfunktionen for vores elever

·        Være tovholder på samarbejdet med underviserne i de gymnasiale fag

Derudover skal du være med til at kvalitetssikre undervisningen og uddannelsen generelt. Du skal forvente at deltage i forskellige projekter og indsatser i forhold til skolens strategiske mål.

Undervisningen vil primært være på Grundforløb 1, Grundforløb 2 og Hovedforløb på den pædagogisk assistentrettede EUX-uddannelse i Aalborg. Udlån til andre af SOSU Nords uddannelser og afdelinger må forventes.

Forventninger til dig:

·        du er uddannet pædagog, folkeskolelærer, cand.mag., eller andet

·        du har evt. en relevant overbygningsuddannelse

·        du har min. 5 års relevant erhvervserfaring inden for den pædagogisk praksis (almen og/eller specialområdet), da det er en vigtig del af vores praksisrettede undervisning, at du kan bringe dine egne erfaringer i spil for vores elever

·        du er god til at danne relationer til både elever og kollegaer

·        du trives med at undervise elever i alderen 16-25 år

·        du har lyst til at indgå i forpligtende professionelle læringsfællesskaber, hvor vi er sammen om at udvikle vores praksis med fokus på elevernes læring

·        du kan og vil indgå i dialog, refleksion og læring med andre

·        du har flair for IT og kan anvende digitale teknologier i undervisningen

·        du trives med en varieret arbejdsmængde og kan lide at have mange bolde i luften

·        du har kørekort til personbil og er villig til at transportere dig mellem SOSU Nords lokationer

Vi tilbyder:

·        et afvekslende job i et levende og udviklingsorienteret undervisningsmiljø

·        et undervisningsmiljø, hvor teamsamarbejde er i højsædet og hvor der er struktureret kollegial sparring og refleksion

·        et team af engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer

·        et arbejdsmiljø der er præget at rummelighed og vejen til latter og gode grin er kort

·        en hverdag og en kultur baseret på værdier om respekt, troværdighed, dialog og kompetence.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fastansættelse på gennemsnitlig 37 timer om uge med opstart 1. juli 2026.

Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet, på 37 timer pr. uge, ligger mellem kr. 376.000 - kr. 439.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 16.064 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.

Pensionsbidrag udgør 18,4%.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger:

Ansøgningsfristen er søndag d. 10. maj 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 20. maj 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Christian Treebak Jensen på mail: lact@sosunord.dk eller rektor Jens Peter Andersen på mail: jela@sosunord.dk

Sådan søger du

SOSU Nord ønsker at afspejle det omgivende samfund og derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Hvis du er klar til at blive en del af vores team, så send din ansøgning via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.

SOSU Nord er en røg- og nikotinfri skole og arbejdsplads. Det betyder, at der ikke må ryges, dampes eller benyttes snus i skole- og arbejdstiden – hverken på eller uden for matriklen

Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOSU Nord, På Sporet, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/df8a4802-b37c-482d-a12d-3a7a221bd381

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet