Underviser i matematik og fysik søges til voksende EUX-uddannelse på Techcollege i Aalborg

dato

EUX-uddannelsen på Techcollege vokser. Derfor søger vi lige nu en dygtig underviser, der kan undervise i fagene matematik og fysik.

Brænder du for at arbejde med unge mennesker, at indgå i faglige samarbejder på tværs af faggrupper, samarbejde om praksisrettet og helhedsorienteret undervisning, og vil du være med til at udvikle EUX-uddannelsen - så er det dig, vi søger.

EUX-uddannelsen er den erhvervsfaglige studentereksamen, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en studentereksamen. Det vil sige, at eleven på den ene side bliver en dygtig håndværker, og på den anden side får en studentereksamen. Vi uddanner reflekterende unge mennesker, der formår at forene deres håndværksfaglighed med deres gymnasiale viden.

På EUX arbejder vi i Professionelle LæringsFællesskaber (PLF). Du vil derfor blive en del af et fagfagligt fællesskab, hvor vi samarbejder om at understøtte hinanden som undervisere, udvikle og undersøge sammen for at blive klogere på, hvordan vi skaber den bedste læring og trivsel hos den enkelte elev.

Jobprofil
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i dine fag på en sådan måde, at der tages højde for elevens selvstændighed samt faglige og personlige udvikling

  • Planlægning og undervisningsforberedelse i et tæt PLF-samarbejde med de øvrige lærere på EUX og de øvrige undervisere på Techcollege

  • Arbejde med løbende strategiske og pædagogiske udviklingsopgaver i forbindelse med EUX-uddannelsen

  • Deltagelse i sociale og faglige aktiviteter med eleverne.

En beskrivelse af EUX, fagrækker samt krav til faglig kompetence kan findes på www.uvm.dk, ligesom du kan læse mere om EUX-uddannelsen på Techcollege. EUX | Techcollege

Personprofil
Du er en god pædagogisk underviser, med undervisningskompetencer i matematik samt fysik, og du trives med at undervise en bred vifte af unge mennesker. 

Du har gerne nogle års relevant undervisningserfaring samt pædagogikum, men dette er ikke et krav – så er du nyuddannet, skal du ikke holde dig tilbage.

Som person er du god til at skabe tillid og kontakt til unge mennesker samtidig med, at du har en naturlig autoritet og har let ved at sætte rammer for det faglige samvær med fokus på elevernes faglige færdigheder, deres personlige kompetencer og deres refleksionskompetencer. Du har lyst til at samarbejde med kollegaer i en moderne undervisningsinstitution, hvor vi overvejende har en induktiv og problembaseret didaktik.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har respekt for menneskers forskelligheder

  • Kan opnå den nødvendige tillid til at kunne påvirke elever på en positiv måde

  • Har lyst til at indgå i et PLF-baseret undervisningsmiljø og tage medansvar for fælles opgaver

  • Har en positiv indstilling og tilgang til det at undervise unge mennesker

  • Er kreativ, innovativ og har gå-på-mod.

Vi tilbyder
Et attraktivt og udfordrende job med masser af udviklingsmuligheder, hvor hverdagen er præget af mangeartede opgaver. Din hverdag vil udspringe af et inspirerende fagligt miljø med professionelle og engagerede kolleger i en velfungerende afdeling.

Vi arbejder hele tiden på at være i front, hvad angår pædagogiske/didaktiske undervisningsmetoder.

På EUX prioriterer vi løbende at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø, og vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt. Du bliver en del af et EUX-team, der har fokus på den enkelte elevs læring og trivsel, og hvor samværet med eleverne er drivkraften til at skabe et inspirerende og igangsættende læringsmiljø i samarbejde med skolens øvrige ansatte.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef for EUX Thomas Egebro Adler Wiuff på mobil 25266183.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse fra den 1. juli 2026 eller snarest derefter.

Ansættelse og aflønning sker iht. overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC).

Dit primære arbejdssted vil være Øster Uttrup Vej 1-5, 9000 Aalborg.

Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send derfor din ansøgning ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV samt eksamensbevis og andet relevant materiale. Du vil modtage en bekræftelsesmail, når du har uploadet din ansøgning.

Ansøgningsfristen er fredag den 5. juni 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24-25.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Techcollege, Øster Uttrup Vej, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/38d2c906-03d2-4d63-abdd-d89eaff7b419

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet