Er du skarp til at bevare overblikket, og trives du med at få logistik og menneskelige behov til at gå op i en højere enhed? Så har vi jobbet til dig.
Hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) arbejder vi hver dag for at sikre mobilitet for alle – uanset hvor i landet de befinder sig. Som trafikstyrer i vores flextrafik bliver du en vigtig del af en landsdækkende indsats, der hver dag gør en forskel for tusindvis af borgere.
Trafikstyrer
Som Trafikstyrer bliver du bindeled mellem kunder, chauffører og vognmænd. Du er med til at sikre, at flextrafikken afvikles effektivt og trygt – hele døgnet, året rundt.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i et team, hvor koordinering, overblik og ansvarlighed er nøgleord. Når chauffører ringer med udfordringer, er det dig, der træder til med løsninger – hurtigt, sikkert og med et smil i stemmen.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Overvågning og koordinering af flextrafik på landsplan
- Håndtering af henvendelser fra chauffører og samarbejdspartnere
- Hurtige beslutninger og problemløsning i en kompleks og dynamisk hverdag
- Tæt samarbejde med kollegaer og eksterne aktører for at sikre en god kundeoplevelse
Arbejdet foregår i en vagtplan, der dækker hele døgnet og alle ugens dage – herunder også nattevagter – med god variation og fleksibilitet i hverdagen.
En engageret og nysgerrig kollega
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med fx logistik, disponering, spedition eller kundeservice – men det er ikke et krav
- Er løsningsorienteret, analytisk og struktureret
- Kommunikerer tydeligt og positivt – også når der er travlt
- Trives med at træffe beslutninger og tage ansvar
- Er fleksibel og har lyst til at arbejde i et team, hvor vi hjælper hinanden
- Har et godt kendskab til IT og lyst til at lære nyt
Mest af alt søger vi en engageret og nysgerrig kollega, der brænder for at skabe gode kundeoplevelser for borgere og for at bidrage til et kollegialt fællesskab, hvor vi altid er parate til at hjælpe hinanden.
Du gør en forskel
Hos NT bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor mobilitet, samarbejde og bæredygtighed er nøgleord. Vi har en vigtig samfundsopgave – og vi ved, at det kræver dygtige og engagerede medarbejdere.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld hverdag, hvor du er med til at sikre mobilitet for alle
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, faglig udvikling og trivsel
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads i Aalborg i hjertet af byens og regionens store trafikknudepunkt
Ansøgning mv.
- Stillingen er på 30-37 timer om ugen, med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. marts 2026.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med KL – med mulighed for forhandling.
Upload din ansøgning med relevante bilag via www.ntrejse.dk/om-nt/ledige-stillinger senest den 5. januar 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt teamleder Stefan Fischer på shf@NTmail.dk eller tlf. 4045 5449.
Om NT Nordjyllands Trafikselskab
Hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) binder vi Nordjylland sammen. Vi driver og udvikler mobiliteten på tværs af bus, tog og fleksible løsninger som Plustur og Flextur – altid med kunden i centrum. Hvert år rejser ca. 25 mio. passagerer med NT, og vi har i alt omkring 2.500 medarbejdere i vores organisation og hos vores operatører.
NT ejer 89 % af Nordjyske Jernbaner samt er medejer af Rejsekort & Rejseplan, hvor vi arbejder for at gøre det lettere, smartere og mere fleksibelt at bruge kollektiv transport.
Vi er i fuld gang med den grønne omstilling: fra elektrificeringen af Aalborgs busflåde og etableringen af PlusBus til omlægning af hele vores Flex-flåde og nye digitale løsninger som Rejsekort appen. Samtidig bygger vi det nordjyske hovednet og udvider ekspresbusnettet, så rejsen bliver hurtigere, enklere og mere attraktiv for endnu flere.
Læs mere om os på www.ntrejse.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c2acd82b-8dbd-469c-9835-4465ed9b10f7