Det er måske ikke hver dag, at du står overfor en forhindringsbane, der kan give dig kamp til stregen. Det er ikke desto mindre, hvad du kan forvente af Tough Trails banen d. 18. september i Sohngaardsholmsparken. Der er forhindringer til såvel børn som voksne, øvede som begyndere. Tag udfordringen op med denne veltilrettelagte OCR bane.
Det kan lyde som gælder det liv eller død. For nogle vil det måske føles sådan at nå i mål – for andre er det blot at prøve kræfter med en veltilrettelagt forhindringsbane.
Tough Trails, der løber af stablen d. 18. september i Sohngaardsholmsparken, er en såkaldt OCR bane (Obstacle Course Racing). Terrænet vil byde på såvel naturforhindringer som speciallavede forhindringer.
For børn og voksne – Øvede, nybegyndere og elite
Banen er designet med mere end 30 forhindringer for voksne samt mere end 10 forhindringer for børn. Det er nemlig muligt at deltage både børn og voksne, hvor ruten strækker sig over henholdsvis 2 og 6 kilometer.
Kælkebakker, halmballer, stilladser og mure skal bestiges, tromler skal rulles og snubletråde passeres – det bliver ikke uden udfordringer.
Der er mulighed for at deltage, uanset om du er nybegynder, øvet eller praktiserer elitesport.
Der er lovning om sved på panden og fede oplevelser. Kun få ledige pladser tilbage.
Se mere information her.