Supervisor til trafikstyring hos Nordjyllands Trafikselskab: Ledelse og drift i fokus

dato

Har du lyst til at stå i spidsen for et dedikeret team, der arbejder for at få tusindvis af kunder godt frem – hver eneste dag, året rundt? Hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) søger vi en supervisor til vores trafikstyring, som brænder for både mennesker og drift.

Du bliver leder for 10-15 medarbejdere og en del af et tæt samarbejde med 2 andre supervisorer. Sammen sikrer I, at vores trafikstyring altid fungerer – også når der opstår udfordringer, og tingene går stærkt.

Synlig leder, der motiverer og skaber overblik
Vi søger en leder, som både kan gå forrest og være en del af driften, når der er behov. Du er nærværende, tydelig i din kommunikation og god til at motivere og skabe følgeskab. Du formår at holde overblikket i pressede situationer og kan træffe beslutninger, der sikrer, at trafikken og kundeservicen hænger sammen.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med personaleledelse – gerne 3-5 år fra en lignende stilling. Du arbejder selvstændigt, har høje forventninger til dig selv og din rolle og ved, hvordan man omsætter mål og forandringer til daglig praksis.

Hos os bliver du en nøglespiller
Som supervisor i trafikstyringen får du en vigtig rolle i at sikre, at vores kunder kan stole på den kollektive trafik – uanset om de rejser dagligt eller af og til.

Du lærer alle opgaver fra bunden og bliver en aktiv del af driften, så du kan støtte dine medarbejdere bedst muligt. Samtidig arbejder du for at udvikle teamet, så alle har de rette kompetencer og oplever trivsel i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Daglig ledelse og udvikling af dit team
  • Deltagelse i og sikring af stabil drift i trafikstyringen
  • Motivation og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Løbende forbedring af arbejdsgange og samarbejde på tværs
  • Beslutningstagning i pressede situationer, så driften fungerer optimalt

Om jobbet
  • Stillingen indebærer skiftende vagter (dag og aften), hver 5. weekend samt enkelte helligdage
  • Du indgår i et lederteam på tre supervisorer
  • Du leder et team på 10-15 medarbejdere med forskellige timetal (både fuldtid og deltid)

En vigtig samfundsopgave i et stærkt fællesskab
Hos NT får du en selvstændig lederstilling i en moderne virksomhed med en vigtig samfundsopgave.
  • Gode kolleger og et stærkt fællesskab med sociale aktiviteter
  • Løn, pension og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på det kommunale område med mulighed for forhandling
  • Centralt beliggende attraktive lokaler i hjertet af Aalborgs knudepunkt for kollektiv trafik

Klar til at tage ansvar?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 17. oktober via vores hjemmeside: www.ntrejse.dk/om-nt/ledige-stillinger

Vi afholder samtaler løbende og anvender DISC i rekrutteringen. Der skal fremvises straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stefan Fischer på telefon 40 45 54 49 eller mail shf@ntmail.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om NT Vi er et selskab i udvikling med ambitionen om at blive Danmarks bedste mobilitetsselskab. Vi arbejder målrettet på at gøre nordjyderne mere mobile ved at tilbyde en bred vifte af transportformer.

Udover de traditionelle transportformer som bus og tog, tilbyder vi Plustur, samkørsel, Flextur mv. Det gør vi, fordi vi er drevet af vores kunders behov og ønsker til transport, og fordi vi gerne vil bidrage til et grønnere Nordjylland.
Læs meget mere på www.ntrejse.dk.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d59fa11c-9b65-46ff-b7ed-1f4a018ea51a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet