Stud.jur. søges til lærerigt og fleksibelt studiejob hos HjulmandKaptain i Aalborg

dato

Dygtig og målrettet stud.jur. til vores kontor i Aalborg Drømmer du om at styrke dine juridiske færdigheder i praksis? Så har vi et helt hold af kollegaer på vores kontor i Aalborg, der glæder sig til at byde dig velkommen.



Vi søger en stud.jur., der brænder for juraen, og som gerne vil videreudvikle og anvende sine juridiske kompetencer i praksis. Du skal samtidig have lyst til at være en del af et ambitiøst advokatfirma, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger for at opnå de bedste resultater for vores kunder.



Du får en god start på din karriere

Som stud.jur. hos HjulmandKaptain får du indblik i hverdagen som advokat og rig mulighed for at anvende din viden fra studiet i praksis. Du stifter bekendtskab med en lang række juridiske fagområder og får mange forskellige sagsrelaterede opgaver, hvor du blandt andet hjælper med at:



  • Undersøge konkrete juridiske problemstillinger samt udarbejde juridiske notater i samme forbindelse
  • Udarbejde udkast til stævninger, processkrifter samt materialesamlinger og bistå i forbindelse med forberedelse af retssager i øvrigt
  • Gennemgå og udarbejde udkast til kontrakter
  • Udarbejde artikler, oplæg, nyhedsbreve mv.


Mulighed for at udvikle dine kompetencer

Du vil opleve tæt sparring og samarbejde med erfarne advokater og advokatfuldmægtige i en dynamisk hverdag, hvor vi prioriterer at tage os tid til at give dig feedback, og hvor du vil udvikle dig både fagligt og personligt.



Du kan læse mere om, hvordan det er at være ansat i HjulmandKaptain her



Du vil få plads på vores kontor i Aalborg

Arbejdsstedet er vores kontor i Aalborg, og arbejdstiden er ca. 8 timer ugentligt.



Hvem er du?

Du er jurastuderende og som minimum på uddannelsens 6. semester, og du kan se dig selv i et advokatfirma, hvor ambitionsniveauet er højt, og hvor visionen er at være Danmarks mest kundeorienterede advokatfirma.



Vi forventer, at du:



  • Har høj faglighed, er analytisk og grundig
  • Er ambitiøs og målrettet
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver
  • Er udadvendt og har lyst til at indgå i det sociale liv på kontoret


Hvorfor skal du blive en del af HjulmandKaptain?

Udover et lærerigt studiejob kan vi tilbyde dig:



  • Fleksibilitet: Vi støtter prioriteringen af dit studie, og i eksamensperioder mv. er vi fleksible i forhold til varierende arbejdstimer
  • Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed
  • Sociale arrangementer: Vi afholder årligt flere sociale arrangementer både lokalt og på tværs af vores kontorer, hvor vi sammen får gode, sjove og fælles oplevelser
  • Udvikling: Der vil være tæt sparring og fokus på udvikling af dine kompetencer til gavn for både dig og HjulmandKaptain


Om HjulmandKaptain

Hos HjulmandKaptain får du mere end 130 engagerede og dygtige kollegaer fordelt på vores fire kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring. Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere, og hos os er kunden og medarbejdertilfredsheden altid i centrum.



Vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores forretning for at være en attraktiv sparringspartner overfor vores kunder. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på, at du som en del af HjulmandKaptain trives, og at du så vidt muligt kan arbejde med de opgaver, du brænder for.



Du kan læse mere om os her



Send os din ansøgning

Har stillingen som stud.jur. fanget din interesse, så send din ansøgning, CV og studiejournal via vores rekrutteringssystem ved at trykke på ”søg stillingen”.



Der er ansøgningsfrist den 7. oktober 2025.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Frederik Rubæk på tlf. nr. +45 7221 1796



Vi glæder os til at høre fra dig.



Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

HjulmandKaptain Aalborg, Østre Havnegade , 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/922e1a09-8b77-4074-bc4d-4455318d3942

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet