Studiejob som complianceassistent hos HjulmandKaptain i Aalborg

dato

Studentermedhjælper med interesse for compliance til HjulmandKaptain Er du studerende med interesse for compliance, og vil du gerne styrke dine juridiske færdigheder inden for dette i praksis? Så har vi et helt hold af kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen.



Vi søger en studentermedhjælper, der skal hjælpe med compliancerelaterede opgaver og bidrage til, at vores interne kontroller gennemføres, og vores politikker efterleves. Du er samtidig struktureret og systematisk og har en selvstændig tilgang til dine opgaver, hvor du tager ansvar for at levere høj kvalitet.




Spændende opgaver i et ambitiøst advokatfirma Som studentermedhjælper i vores complianceteam kommer du til at stifte bekendtskab med flere forskellige juridiske områder. Heraf kan nævnes anti-hvidvask, GDPR, de advokatetiske regler, Markedsmisbrugsforordningen mv. Du vil komme til at arbejde med forskellige opgaver, herunder blandt andet:



  • Bistand til varetagelse af anti-hvidvaskprocessen overfor vores kunder
  • Gennemførsel af interne kontroller
  • Bistand til indgåelse af databehandleraftaler samt kontakt til leverandører og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af risikovurderinger og sårbarhedsanalyser
  • Indberetning og håndtering af sikkerhedsbrud i vores interne system
  • Opdatering af insidermateriale
  • Udarbejdelse af nye og eksisterende politikker, retningslinjer og lignende


På sigt vil du også få mulighed for at arbejde med eksterne kundeopgaver indenfor ovenstående områder.





Mulighed for at udvikle dine kompetencer Som en del af vores complianceteam forventes det, at du kan arbejde selvstændigt og omhyggeligt med dine opgaver. Men du får samtidig tæt sparring til både opgaver og opgaveløsning, ligesom vi har et stort fokus på at udvikle dine kompetencer til gavn for både dig og HjulmandKaptain.



Du kan læse mere om, hvordan det er at være ansat i HjulmandKaptain her





Du vil få plads på vores kontor i Aalborg Arbejdsstedet er vores kontor i Aalborg, og arbejdstiden er ca. 8 timer ugentligt.





Hvem er du? Du er studerende inden for erhvervsøkonomi, erhvervsjura eller jura og kan se dig selv i et advokatfirma, hvor ambitionsniveauet er højt, og visionen er at være Danmarks mest kundeorienterede advokatfirma.



Derudover forestiller vi os, at du er:



  • Struktureret, ansvarsbevidst og fyldt med gåpåmod
  • Omhyggelig og følger dine opgaver til dørs
  • God til at formulere dig, særligt på skrift
  • Skarp til grammatik
  • Klar til at håndtere og opsætte dokumenter
  • Udadvendt og har lyst til at indgå i det sociale liv på kontoret
Hvorfor skal du blive en del af HjulmandKaptain? Udover et lærerigt studiejob kan vi tilbyde dig:



  • Fleksibilitet: Vi støtter prioriteringen af dit studie, og i eksamensperioder mv. er vi fleksible i forhold til varierende arbejdstimer
  • Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed
  • Sociale arrangementer: Vi afholder årligt flere sociale arrangementer både lokalt og på tværs af vores kontorer, hvor vi sammen får gode, sjove og fælles oplevelser
  • Udvikling: Der vil være tæt sparring og fokus på udvikling af dine kompetencer til gavn for både dig og HjulmandKaptain




Om HjulmandKaptain Hos HjulmandKaptain får du mere end 130 engagerede og dygtige kollegaer fordelt på vores fire kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring. Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere, og hos os er kunden og medarbejdertilfredsheden altid i centrum.



Vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores forretning for at være en attraktiv sparringspartner overfor vores kunder. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på, at du som en del af HjulmandKaptain trives, og at du så vidt muligt kan arbejde med de opgaver, du brænder for.



Du kan læse mere om os her





Send din ansøgning Har stillingen som studentermedhjælper fanget din interesse, så send din ansøgning, CV og studiejournal via vores rekrutteringssystem ved at trykke på ”søg stillingen”.



Der er ansøgningsfrist den 16. juni 2026. Samtaler afholdes i uge 26.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores complianceansvarlig Stefanie Lynge Eriksen på tlf. +45 7221 1734.



Vi glæder os til at høre fra dig.



Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

HjulmandKaptain Aalborg, Østre Havnegade , 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/faec1479-7f47-4fd8-b004-0c51f2b274aa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet