BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klinisk Diætist søges til Aalborg Sundhedscenter
Da en af vores dygtige diætister er startet på videreuddannelse, søger Aalborg Sundhedscenter en klinisk diætist til fast stilling 37 timer pr uge pr 1. januar eller snarest derefter.
Om stillingen:
Du skal sammen med dine tværprofessionelle teams varetage den patientrettede forebyggelse efter Sundhedslovens §119 - fortrinsvis med opgaver indenfor hjerte- og diabetesområdet.
Vores teams består af sygeplejersker og ergo/fysioterapeuter og dig som klinisk diætist, der arbejder sammen om at skabe meningsfulde forløb for den enkelte borger, så borger støttes i at tilegne sig nye mestringskompetencer til at håndtere kronisk sygdom og hverdagsliv.
Vi samarbejder med hver borger om at tilrettelægge målrettede forløb ud fra den enkeltes sundhedskompetencer og motivation. Vi tilbyder både hold og individuelle forløb, hvor din primære opgave bliver at undervise og vejlede.
Du vil også indgå i afdelingens team af 4 diætister, som i fællesskab løser Aalborg Sundhedscenters samlede ernæringsfaglige opgaver.
Om Aalborg Sundhedscenter:
Aalborg Sundhedscenter har forebyggelsestilbud for borgere med lunge- og hjertesygdomme, Type 2 Diabetes og kræft.
Sundhedscenteret tilhører enheden Aalborg Sundhedscenter og Genoptræning og er organiseret under forvaltningen Sundhed og Kultur.
Vi har til huse i Nordkraft og udbyder via vores Mobile Rehabiliteringsteam desuden forløb i oplandsbyerne i Aalborg Kommune.
Ambitionen i Aalborg Sundhedscenter og Genoptræning er at være national anerkendt som en udviklingsorienteret, dynamisk og tilgængelig arbejdsplads. Forskningsevidens og udvikling er en naturlig del af vores hverdag og skal bidrage til, at vi sikrer en høj faglighed i vores indsatser. Evidens og resultater af udviklingsarbejde implementeres ud i yderste led, og vi måler kontinuerligt på indsatsernes betydning og resultater for borgerne.
De aktuelle udviklingsprocesser har fokus på implementering af differentierede forløb med kvalitetstandarderne som fundament, samt med integration af digitale ydelser - bl.a. Det Digitale Sundhedscenter. Vores udviklingsansvarlige er tovholdere på processer.
Vi har et tæt samarbejde med kommunens øvrige Sundhedstilbud, og bestræber os på at skabe et godt flow i borgers forløb ved behov for flere indsatser.
Vi arbejder tæt sammen med øvrige kommunale og private aktører ift. at afdække muligheder sammen med borger for varige fællesskaber og motion efter endt forløb i Sundhedscenteret.
Vi søger en diætist, der:
- Er uddannet klinisk diætist og evt. har erfaring fra kommunale forebyggelsestilbud
- Kan arbejde sammen med borger om dennes behov for mestringskompetencer
- Engageres af at yde en tværprofessionel og teambaseret indsats
- Har undervisningserfaring
- Har digitale kompetencer til dokumentation og borgerrettede ydelser
- Kan anvende NCP-modellen
- Kan bidrage til trivsel på arbejdspladsen
Vi tilbyder dig også:
- 24 engagerede og fagligt dygtige kolleger, som dagligt er med til at skabe et godt arbejdsmiljø
- Et selvtilrettelæggende arbejdsliv, hvor du selv styrer din kalender i et nært samarbejde med teamet og med mulighed for hjemmearbejde
- Byens bedste udsigt
Ansøgningsfrist 25. november
Samtaler forventes afholdt 28. november
Du er velkommen til at kontakte leder af Aalborg Sundhedscenter Eva Schrøder på telefon 2520 0970, hvis du vil vide mere om stillingen.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Teglgårds Plads 1, niv 9, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147663