Socialrådgiver til KIF Aalborg: Hjælp klienter til et liv uden kriminalitet i en dynamisk hverdag

dato

Er du struktureret, selvstændig og fleksibel med et højt fagligt niveau? Og har du lyst til at blive en del af en dynamisk og tværfaglig institution med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Så læs med her.

KIF Aalborg søger en socialrådgiver til en fast fuldtidsstilling.


Arbejdet i KiF Aalborg omfatter bl.a.:

  • Udarbejdelse af risiko- og behovsvurderinger – LS/RNR, samt handleplaner til brug for tilsynet.
  • Tilsynsforløb med klienter, hvilket også indeholder strukturerede MOSAIK-samtaler.
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedr. iværksættelse og opfølgning på vilkår om samfunds­tjeneste, misbrugsbehandling mv.. Ved kontrol af samfundstjeneste må påregnes opga­ver udenfor normal arbejdstid.
  • Samarbejde med psykiatrien om en koordineret indsats for foranstaltningssdømte.
  • Samarbejde med kommunerne om en koordineret indsats for tilsynsklienterne.
  • Udarbejdelse af mini-personundersøgelser samt udtalelser til anklagemyndigheden og statsadvokaten.
  • Administrativt arbejde med dokumentation i sagerne.
Hvem er du:

  • Du er uddannet socialrådgiver og har gerne erfaring med klientgruppen og evt. misbrugsbehandling.
  • Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og arbejder selvstændigt, struktureret og med ansvar for dine opgaver.
  • Du er fagligt velfunderet og interesseret i fortsat faglig udvikling.
  • Du er indstillet på at deltage i obligatorisk uddannelse i LS/RNR og MOSAIK.
  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og psykisk robust.
  • Du er positiv i din tilgang til både klienter og kolleger og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er indstillet på en travl hverdag.
  • Du har kørekort (KiF Aalborg har tjenestebiler).
Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og ansvarsfyldt arbejde.
  • Mulighed for selv at strukturere din arbejdsdag.
  • Gode kollegaer.
  • Faglig vejledning og sparring.
  • Supervision.
Hvem er vi?
Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt behandlingsdømte. KIF udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.

KiF Aalborg har ca. 25 medarbejdere bestående af administrativt personale og socialrådgivere – heraf 3 arresthusrådgivere. Tilsynet ved KiF Aalborg dækker de 9 nordjyske kommuner.

KiF Aalborg hører under institution Nordjylland, der også omfatter arresterne i Aalborg, Frederikshavn, Hobro, Ringkøbing, Nykøbing Mors, Holstebro, Viborg og Herning samt Fodlænken i Aalborg.


Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de hertil indgående lokalaftaler.

  • Stillingen er til tiltrædelse 1. juli 2025 eller snarest derefter.
  • Arbejdstiden er gennemsnitligt på 37 timer om ugen.
  • KIF Aalborg er beliggende Kong Hans Gade 18, 9000 Aalborg.
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 25. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 6. maj 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Gitte Ray Buch på tlf. 7255 7460.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

KiF Aalborg, Kong Hans Gade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/09c6f008-c83f-440d-a286-dfa672887222

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook