”Vil du være med fra start og gøre en forskel for unge med svær selvskadende adfærd?”
Hej, mit navn er Christina Ladehoff, og jeg er tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost, som åbner den 1. september 2026. Vi etablerer Nordjyllands nye og højt specialiserede tilbud til unge med svær selvskadende adfærd – og min afdelingsleder og jeg søger nu engagerede og fagligt stærke medarbejdere, der vil være med fra start.
Om Ungehjemmet Bifrost
Ungehjemmet Bifrost er beliggende på Brandevej i Aalborg Øst og danner rammen om en integreret, tværsektoriel indsats, hvor samarbejdet mellem tilbud og Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet er tæt og koordineret.
Målgruppen er normaltbegavede unge i alderen 14–23 år med svær selvskadende adfærd – ofte med komorbiditet. Ved behov for akut behandling eller indlæggelse sker dette i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet.
Det faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBMT) med relationsarbejde som bærende element. Derudover arbejdes systematisk med Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI). Tilbuddet etableres i henhold til Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens § 107 og med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel.
Vil du med på rejsen?
Vi søger ikke bare medarbejdere – vi søger medskabere.
Fagligt stærke, reflekterede og engagerede professionelle fagpersoner, der vil være med til at skabe et højt specialiseret socialpædagogisk døgntilbud, hvor tryghed, struktur og udvikling går hånd i hånd.
Vi tilbyder dig:
- Muligheden for at være med fra starten og præge kultur, struktur og faglighed
- Et grundigt onboardingforløb med bl.a. uddannelsesdage forud for driftstart 1. september 2026
- Løbende supervision og systematisk kompetenceudvikling
- En fast struktur og rytme i hverdagen, der understøtter refleksion og mentalisering – også i pressede situationer
- Tydelig retning og retningslinjer, så du altid ved, hvad der forventes
- Et stærkt tværfagligt miljø med høj specialisering
- Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
- Et engageret og lærende fællesskab med fokus på trivsel for både unge og medarbejdere
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- tilrettelægge og gennemføre individuelle behandlingsindsatser med afsæt i kommunens bestilling
- Lave faglige analyser, individuelle planer og øvrig faglig dokumentation på daglig basis
- Være kontaktperson for et antal unge og samarbejde tæt med dine kolleger i kontaktteamet
- Samtale med de unge og aktivt lytte til deres håb og drømme
- Støtte, motivere og inddrage de unge i egen behandlingsproces
- Understøtte de unges selv- og medbestemmelsesret
- Udvikle og opretholde et trygt og struktureret miljø med daglige faste rutiner og aktiviteter
- Yde praktisk støtte og vejledning til de unge i ADL-opgaver (fx rengøring, tøjvask og personlig hygiejne)
- Arbejde systematisk med Mentaliseringsbaseret Miljøterapi (MBMT) i praksis
- Anvende Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI) i praksis
- Samarbejde med kollegaer og ledelse i et tværfagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode
- Varetage sundhedsfaglige opgaver og medicinhåndtering efter oplæring
- Samarbejde med pårørende, myndighed, behandlingspsykiatri, skoletilbud etc
- Arbejde dag-/aften- og weekendvagter
Kan du se dig selv som pædagog på Ungehjemmet Bifrost - og vil du gerne have endnu mere viden?
Så kig forbi til informationsmøde i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Ø, Regionsrådssalen: Torsdag den 16. april 2026 kl. 16-18
hvor du bl.a. kan møde mig og tre unge mennesker, som selv har haft selvskade tæt inde på livet. Kom og få den første snak, og hør mere om målgruppe, faglige metoder, hverdagen på tilbuddet mv. Og selvfølgelig er der mulighed for, at du kan få svar på dine spørgsmål. Af hensyn til forplejning, send gerne en tilkendegivelse på socialpsykiatri@rn.dk, hvis du har planer om at møde op.
Har du ikke mulighed for at komme til informationsmødet, men alligevel gerne vil høre mere, ….. så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 22115294 eller på mail c.ladehoff@rn.dk.
Derudover kan du følge Området for Socialpsykiatri på Instagram, LinkedIn, Facebook eller kigge på Ungehjemmet Bifrost og Området for Socialpsykiatri (rn.dk) Du kan også få et billede af Specialsektoren ved at klikke på: Specialsektoren
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ansat ved døgninstitutioner mv. indgået med Socialpædagogerne.
Processen:
- Ansøgningsfristen er den 29. april 2026
- Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i perioden fra den 6. til den 12. maj 2026
- Forud for samtalen fremsendes en case, som skal forberedes og fremlægges til samtalen
- Ved tilbud om ansættelse tages referencer samt indhentes børne- og straffeattest
- Forventet opstart i jobbet er mandag den 3. august 2026, hvor onboardingen starter.
Jeg glæder mig til at møde dig
Bedste hilsner Christina Ladehoff
Tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Ungehjemmet Bifrost, Brandevej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0e1957fe-486e-405a-8f7e-bea1921b2caa