Vil du være en nøglespiller i Vivaboligs fællesskab og gøre en forskel i hverdagen for beboere med sociale udfordringer?
Som social vicevært bliver du en lokal aktør og relationsskaber i Vivaboligs boligområder. Din opgave er at støtte nye og nuværende beboere i overgangen til egen bolig, bidrage til tryghed og fællesskab, og være bindeled mellem boligorganisationen, beboere, kommunen og civilsamfundet.
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med både beboere, ejendomsfunktionærer, beboerrådgivere, administration og relevante myndigheder og tilbud – med særligt fokus på personer med hjemløseerfaring og andre i sårbare livssituationer.
Om stillingen
Du indgår i beboerrådgiverteamet, som i tæt samarbejde med Vivaboligs administration arbejder med bekymringssager, fællesskab i afdelingerne, økonomisk rådgivning m.m. Du får en afvekslende hverdag, hvor du er meget ude i afdelingerne og i løbende dialog med både kolleger, beboere og samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver vil være:
Etablere og pleje relationer til beboere med hjemløseerfaring eller anden social sårbarhed
Forebygge konflikter, udsættelser og ensomhed
Understøtte gode indflytninger og boligfastholdelse
Støtte naboer og afdelinger i pressede boligsituationer
Bygge bro til kommunale og frivillige indsatser
Bidrage til udvikling af fællesskabsaktiviteter og trivselstiltag
Vi lægger vægt på, at du:
Har erfaring med socialt arbejde, fx fra en boligorganisation, kommune, misbrugs- eller hjemløseindsats
Har kompetencer inden for konflikthåndtering, relations- og netværksarbejde og evner at bevæge dig i et konfliktfyldt miljø
Forstår at sætte beboeren i centrum, kan identificere deres behov og handle med respekt og forståelse
Har tålmodighed og vedholdenhed til at opbygge tillidsfulde relationer
Kan samarbejde bredt og indgå i mange forskellige typer samtaler og miljøer
Har blik for både det sociale og det praktiske i boligområder
Arbejder selvstændigt og strukturerer eget arbejde – og evner at dokumentere egen indsats
Er fortrolig med IT, gerne med kendskab til EG Bolig (branchetilpasset ERP-system)
Taler og forstår engelsk på brugerniveau
Trives i en hverdag med højt tempo og mange forskellige opgaver
Er en holdspiller med evne til at tage initiativ og finde løsninger
Har branchekendskab (ikke et krav, men en fordel)
Vi tilbyder
Et meningsfuldt job, hvor du konkret kan gøre en forskel for mennesker og boligområder
Støtte fra boligorganisationens bagland og netværk
Mulighed for kompetenceudvikling i relation til boligsocial praksis
Dygtige kolleger, godt arbejdsmiljø og høj medarbejderinvolvering
Gode ansættelsesvilkår, herunder personalegoder, pensionsordning og betalt frokost mm.
Ansættelse i en moderne og udviklingsorienteret organisation
Praktisk information
Arbejdssted
Stillingen er udkørende til relevante afdelinger i Vivabolig. Du vil have base i hhv. Kayerødsgade 43 og Morsøgade 2.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er mellem 25-37 timer/uge (efter aftale) og er tidsbegrænset frem til 31. december 2027. Stillingen er finansieret af puljemidler fra BL. Du kan læse mere om puljen her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat/HK Handel samt eventuelle lokalaftaler.
Tiltrædelse
1. januar 2026 eller efter aftale – vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgningsfrist
Vi indkalder til samtaler løbende og vil fjerne stillingsannoncen når rette kandidater er fundet.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lotte Bang på telefon 4053 6049 eller mail lb@vivabolig.dk.
Ansøgning skal ske via dette link, for at imødekomme persondatalovgivningen https://www.vivabolig.dk/job.
Vivabolig er en almen boligorganisation, der opfører, renoverer og administrerer alment boligbyggeri, primært i og omkring Aalborg. Vi er 100 medarbejdere fordelt i administrationen i Kayerødsgade, driften og rengøringen rundt i boligområderne. Vivabolig tilbyder en bred vifte af boliger fra tæt/lavt byggeri, en- og tofamiliehuse og rækkehuse til murstensetagebyggerier. Vi har over 4.500 boliglejemål og er dermed en af de største boligorganisationer i Nordjylland. Boligtyperne er fordelt på familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger i 30 boligafdelinger, størstedelen i Aalborg, men også i Vodskov, Vadum, Brovst, Visse, Nøvling, Klarup, Skørping og Støvring.
Læs mere om os på www.vivabolig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Vivabolig, Kayerødsgade, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1d595ee0-1fb2-4a18-818c-79c51a003175