BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, sengeafsnit S8, søger social- og sundhedsassistent til fast stilling på fuld tid.
Om Jobbet
Søger du en afvekslende hverdag med høj faglig kvalitet i den daglige pleje i samarbejde med fantastiske kollegaer i et dynamisk tværfagligt team? Så er det dig vi mangler! S8 er et åbent afsnit til patienter med affektive lidelser. Vi lægger meget vægt på at yde den bedste pleje og behandling med høj faglig kvalitet. Desuden prioriteres det højt at udvikle afsnittet som en god og spændende arbejdsplads, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden. Der er rig mulighed for at anvende og udbygge dine faglige kompetencer indenfor psykiatrisk sygepleje, evt. med mulighed for forskellige nøglepersonsfunktioner. Stillingen er fast med blandede vagter (dag/nat).
Om dig
Vi forventer, at du
- gerne har erfaring med og interesse for psykiatrisk sygepleje
- har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for behandling og pleje af patienter med affektive sygdomme
- selvstændigt kan planlægge og strukturere dit arbejde og samtidig aktivt engagere dig i samarbejdet med dine kollegaer
- anser det for vigtigt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i plejen og behandlingen
- evner at bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø og ”vores” patienter
- er nysgerrig og ser kritisk på vores praksis og bidrager med dine ideer/erfaringer
- er medvirkende til at Psykiatriens værdigrundlag afspejles i sygeplejen
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for specialet. Hos os er der plads til humor, til forskelligheder, både personligt og fagligt, og vi værdsætter at hjælpe hinanden og at der er en åben og god tone i samarbejdet.
Vi tilbyder grundig introduktion til specialet, fagrelevant undervisning og kurser, mentorordning med erfaren medarbejder samt fast månedlig supervision. Derudover kan vi tilbyde dig den kæmpe tilfredsstillelse, der ligger i at yde en sygepleje, som kan være medvirkende til at støtte et menneske, der ved indlæggelsen har svære depressive symptomer og i nogen tilfælde har mistet troen på, at livet er værd at leve, til at genvinde troen på fremtiden og virkelysten i livet.
Om os
Afsnit S8 er et åbent sengeafsnit med plads til 14 patienter. Vi har primært patienter med depression, angst, personlighedsforstyrrelser og alvorlige selvmordstanker. Vi både udreder og behandler.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder, adfærdsterapi og GEB, som er en evidensbaseret metode til afklaring og mestring. Vi arbejder struktureret med fremadrettede individuelle behandlings- og plejeplaner samt aktivitetsskemaer. Derudover vægter vi psykoedukation højt, da en vigtig del af sygeplejen er at støtte patienten til at opnå viden om sin affektive lidelse, bl.a. med henblik på forebyggelse. Endvidere har vi stor fokus på, at behandlingen/plejen tilrettelægges i et samarbejde med patienten og at de pårørende inddrages.
Vi har til stadighed fokus på faglig udvikling af sygeplejen, dokumentation og den enkeltes kompetencer.
Personalet på S8 består af ledende overlæge, læger under uddannelse, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og aktivitetsmedarbejder.
ECT-afsnittet hører organisatorisk under S8. ECT-afsnittet giver behandling til både indlagte og elektive patienter, som er tilknyttet en af Psykiatriens ambulante enheder. Der er fast planlagt ECT behandlinger på mandage og torsdage. Som en del af jobbet vil der kunne være sygeplejeopgaver, der skal varetages i ECT-afsnittes opvågning.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Birgitte Mortensen på tlf. 51351202.
Det praktiske
Stillingen er på fuld tid med blandede vagter.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Ansættelse: 01.06. 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 25.04.2024.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 29.04.2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Har stillingen vagt din interesse og ser du mulighed og potentiale i den, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”SØG JOB” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033359