D. 26.-30. august byder sommeren på mulighed for det helt store adrenalinsus med Bridge Jump og Zipline. Her kan du fx prøve at springe hele 14 meter ned fra Limfjordsbroen eller at tage en tur i svævebane fra Aalborg Tårnet og ned til Kunstens Have. Begge aktiviteter er events i forbindelse med Idrætsmødet i Aalborg, der finder sted i slutningen af august.
Sommerferien behøver på ingen måde være kedelig – der er i hvert fald masser af spændende udfordring forude med både højder og spring.
Det store Idrætsmøde i Aalborg, der i år løber af stablen i slutningen af august, byder på et væld af aktiviteter, der kan friste både nybegynderen, den øvede og den professionelle idrætsudøver.
Aalborg by samt havnefronten danner rammerne om flere aktivitetsevents, der bl.a. består af yoga, parkour og tilmed basket på gadeplan. Men der er også noget for de lidt vildere vovehalse.
En sand adrenalinevent
Zipline er en event, hvor du i den grad kan få sommeradrenalinen helt i sving. Det er her med en svævebane, der strækker sig fra toppen af Aalborg Tårnet og ender sin tur igen tilbage ved jorden i Kunstens Have.
Er du mere til vilde spring, så byder Idrætsmødet også på aktivitet i form af Bridge Jump. Her er der intet mindre end 14 meter ned, når du tager turen fra Limfjordsbroens top og ud over vandmasserne.
Pift sommeren lidt op med ekstra spænding lige i hjertet af Aalborg.
Tilmelding sker lige her.