Regnskabsfører med selvstændigt ansvar og fleksible arbejdstider søges til Aalborg Budolfi Provsti

dato

 

Har du styr på tal, regnskab og administration? Trives du i et selvstændigt job med stor indflydelse på placering af egen arbejdstid? Så er stillingen som regnskabsfører (kordegn) ved Den Fælles Regnskabsfunktion i Aalborg Budolfi Provsti måske noget for dig!

Stillingen er på 12 timer ugentligt og er ledig til besættelse snarest muligt.

 

Du vil blive en del af et velfungerende samarbejde med vores nuværende regnskabsfører, hvor du skal assistere med varetagelsen af regnskabsopgaver for indtil videre 5 menighedsråd i Aalborg Budolfi Provsti.

 

Regnskabsføreren skal varetage følgende opgaver:

  • Regnskabsføring og bilagshåndtering
  • Indberetning af løn for menighedsrådenes ansatte
  • Diverse registreringer og indrapporteringer på arbejdsgiverportaler, fx virk.dk, easy.dk
  • Deltage i møder hos de enkelte menighedsråd efter behov (ifm. udarbejdelse/præsentation af budgetter og præsentation af regnskabsaflæggelse)
  • Assistere ved administration af menighedsrådenes digitale postkasser (e-boks)

 

Vi forventer, at du:

  • Har en regnskabsmæssig baggrund
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider – der kan indgå aftenmøder i stillingen
  • Er meget serviceminded
  • Kan lide at have travlt i perioder
  • Kan arbejde selvstændigt og forstår vigtigheden af at overholde tidsfrister

 

Vi tilbyder:

  • En uformel og positiv arbejdsplads
  • Stor grad af frihed under ansvar
  • Mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale
  • Mulighed for faglig udvikling

 

 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Aalborg Budolfi Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådene indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Ansættelse sker ved Vor Frue Sogns Menighedsråd. Det primære arbejdssted er kontor i Margrethekirken, Revlingbakken 18, 9000 Aalborg.

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Det er et formelt krav ved denne type ansættelse i Folkekirken, at den obligatoriske uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Det giver en indsigt i Folkekirkens administration, men der er ikke i ansættelsen i øvrigt krav om at virke som kordegn.

 

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395 – 428.284 kr. (nutidskroner). Hertil overenskomsttillæg på 3.366 kr. (nutidskroner).

Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

 

Løn samt overenskomsttillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til regnskabsfører Lene Marie Sørensen på telefonnummer 42521966.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til personalekonsulent Linda Sørensen på mail: lee@km.dk.

 

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 6. maj 2025.


Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 20.

 

Vi kan oplyse, at der i forbindelse med ansættelse vil blive indhentet referencer.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vor Frue Kirke, Niels Ebbesens Gade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bccf9aef-be00-4725-b641-5924c8c017ec

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet