Rådgiver til Ungerådgivningen i Aalborg centrum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rådgiver til Ungerådgivningen


Ungerådgivningen søger en rådgiver fra 1. januar 2025. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Ungerådgivningen er organiseret i Center for Tidlig Indsats og Familiepleje, og er fysisk placeret i Jernbanegade i centrum af Aalborg.

Ungerådgivningen er tværfagligt sammensat af socialrådgivere, psykologer og en lærer. Ungerådgivningen er en del af Afdelingen Tidlig Indsats, som er organiseret i Aalborg kommunes Børne- og Familieafdeling. Afdelingen rummer en vifte af tidlige indsatser til børn og unge og deres familier. Viften er bred og fordelt på forskellige teams, som foruden Ungerådgivningen er Team Specialvejledningen, Børnepsykologisk Team, Skovpark Kollegiet og Familiens Hus. Vi er i alt 27 kolleger, som er særdeles dedikerede, og brænder for at yde en indsats af høj faglig kvalitet. 

I Ungerådgivningen møder vi hver dag unge mellem 12-25 år, som oplever problemer i familien, skolen eller med vennerne. Vi møder unge, der slås med ensomhed, mobning, spiseproblemer, selvmordstanker, vold, seksualitet, overgreb, lavt selvværd med mere.

Vi tilbyder de unge åben og anonym rådgivning i forhold til afgrænsede problemstillinger. Vi tilbyder også en mere specialiseret rådgivning, hvis den unges problemstillinger er mere komplekse. Vi kan tilbyde op til 12 samtaler. Forældre og andre relevante netværkspersoner inddrages i forløbet.

Vi tilbyder også Forældrerådgivning, som har det formål, at give forældre med børn i alderen 12-25 år mulighed for at søge råd, og drøfte udfordringer og bekymringer vedr. deres børn/unge. Gennem rådgivning støttes forældrene i at løse problemstillinger eller vejledes i, hvor de kan hente yderligere hjælp.

Om stillingen
Du kommer til at indgå i et fagligt, engageret og ambitiøst team, som prioriterer et fællesskab, der både vægter faglighed, samarbejde samt en let omgangstone i et krævende felt.


Vi søger en rådgiver, der

  • har en relevant uddannelse som socialrådgiver, pædagog eller lignende
  • har relevant erfaring med målgruppen og har gode samarbejdskompetencer 
  • skal synes, det er spændende at arbejde med unge, deres forældre, netværk og frivillige foreninger
  • har blik for sine kollegaer – for vi vægter både højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø


Vi forventer en kompetent rådgiver, der har blik for, hvordan man skruer et godt forløb sammen for den enkelte unge og familie. Du skal kunne formidle viden, så de unge og deres forældre forstår dig. Formidlingen er både mundtlig og skriftlig, de skriftlige opgaver indeholder f.eks. henvisninger til Psykiatrien.


Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • En personalegruppe, som vægter at arbejde på tværs af specialerne i Tidlig Indsats
  • En dynamisk arbejdsplads med mulighed for selvstændig opgaveløsning
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Supervision


Yderligere information kan fås ved henvendelse til
Koordinator Marianne Gaarde tlf. 9931 5765, Rådgiver Birgit Brinkmann tlf. 9931 5762, lærer Marlene Qvist tlf. 2520 5772, eller Centerchef for Tidlig Indsats og Familiepleje Inge Gorm Andersen tlf. 2940 7507.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist er onsdag den 13. november 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 18. november 2024.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference. 

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Jernbanegade 23, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135508

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet