BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykolog søges til Ungerådgivningen
Ungerådgivningen søger en psykolog fra 1. januar 2025. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Ungerådgivningen er organiseret i Center for Tidlig Indsats og Familiepleje, og er fysisk placeret i Jernbanegade i centrum af Aalborg.
Ungerådgivningen er tværfagligt sammensat af socialrådgivere, psykologer, og en lærer. Ungerådgivningen er en del af Afdelingen Tidlig Indsats, som er organiseret i Aalborg kommunes Børne- og Familieafdeling. Afdelingen rummer en vifte af tidlige indsatser til børn og unge og deres familier. Viften er bred og fordelt på forskellige teams, som foruden Ungerådgivningen er Team Specialvejledningen, Børnepsykologisk Team, Skovpark Kollegiet og Familiens Hus. Vi er i alt 27 kolleger, som er særdeles dedikerede og brænder for at yde en indsats af høj faglig kvalitet.
I Ungerådgivningen møder vi hver dag unge mellem 12-25 år, som oplever problemer i familien, skolen eller med vennerne. Vi møder unge, der slås med ensomhed, mobning, spiseproblemer, selvmordstanker, tristhed og ængstelighed, seksualitet, lavt selvværd med mere.
Vi tilbyder de unge åben og anonym rådgivning i forhold til afgrænsede problemstillinger. Vi tilbyder også en mere specialiseret rådgivning, hvis den unges problemstillinger er mere komplekse. Vi kan tilbyde op til 12 samtaler. Forældre og andre relevante netværkspersoner inddrages i forløbet.
Vi tilbyder også Forældrerådgivning, som har det formål, at give forældre med børn i alderen 12-25 år mulighed for at søge råd, og drøfte udfordringer og bekymringer vedr. deres børn/unge. Gennem rådgivning støttes forældrene i at løse problemstillinger eller vejledes i hvor de kan hente yderligere hjælp.
Om stillingen
Du kommer til at indgå i et fagligt, engageret og ambitiøst team, som prioriterer et fællesskab, der både vægter faglighed, samarbejde samt en let omgangstone i et krævende felt.
Vi søger en psykolog, der
- har en bred viden om psykiske problemstillinger hos unge og gerne psykiatrierfaring
- gerne er autoriseret og med testerfaring
- har relevant erfaring med målgruppen og har gode samarbejdskompetencer
- skal synes, det er spændende at arbejde med unge, deres forældre, netværk og frivillige foreninger
- har blik for sine kollegaer – for vi vægter både højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø
Vi forventer en kompetent psykolog, der har blik for, hvordan man skruer et godt forløb sammen for den enkelte unge og familie. Du skal kunne formidle viden, så de unge og deres forældre, forstår dig. Formidlingen er både mundtlig og skriftlig, de skriftlige opgaver indeholder f.eks. henvisninger til Psykiatrien.
Vi kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En personalegruppe, som vægter at arbejde på tværs af specialerne i Tidlig Indsats
- En dynamisk arbejdsplads med mulighed for selvstændig opgaveløsning
- Et godt arbejdsmiljø
- Teamsupervision
Yderligere information kan fås ved henvendelse til
Koordinator Marianne Gaarde telf. 9931 5765, psykolog Marianne Bjørnhart telf. 9931 5769, mail bsb-jv@aalborg.dk, eller Centerchef for Tidlig Indsats og Familiepleje Inge Gorm Andersen telf. 2940 7507.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist er søndag den 17. november 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 21. november 2024.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Jernbanegade 23, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135519