Er du en erfaren el-teknisk projektleder, der trives med ansvar og overblik i hverdagen? Vil du stå i spidsen for spændende el-projekter i Aalborg og omegn?
Hos Erik Lytzen a/s i Aalborg søger vi en projektleder med ansvar for egne el-projekter, hvor fokus er på professionel projektstyring, struktur og et tæt samarbejde – både internt og eksternt.
Du bliver en del af et team med fem projektledere, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi er en installationsvirksomhed med alle tekniske fag samlet, og vi vægter derfor samarbejde på tværs højt.
Opgaver og ansvarsområder omfatter:
Ledelse og koordinering af el-opgaver inden for nybyggeri og renovering
Daglig ledelse af vores montør- og lærlingeteam i tæt samarbejde med den øvrige ledelse i afdelingen
Planlægning, klargøring og opfølgning på opgaver, så både kunder og kollegaer oplever struktur og kvalitet
Tidsplanlægning, økonomiopfølgning og kvalitetssikring
Kontakt til kunder og leverandører
Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
Vi tilbyder:
En central rolle i en veldrevet el-afdeling med dygtige kollegaer
Frihed under ansvar og stor tillid til, at du selv planlægger din hverdag
Et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og ærlig dialog
En virksomhed med mange fagligheder samlet
Firmabil, løn efter kvalifikationer og en aktiv personaleforening med sociale arrangementer
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet elektriker, el-installatør eller lignende
Har erfaring med projektledelse
Trives med ansvar og beslutninger i en travl, men struktureret hverdag
Er god til at skabe relationer – både internt og eksternt
Har et godt overblik, et roligt mindset og en praktisk tilgang til opgaverne
Er du vores nye kollega?
Kan du se dig selv i rollen, hører vi meget gerne fra dig.
Send din ansøgning hurtigst muligt til job@lytzen.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk direktør Martin Søndergaard på tlf. 22 68 95 70 eller mail mas@lytzen.dk.
Om Erik Lytzen a/s:
Erik Lytzen a/s er en moderne teknikvirksomhed, der laver alle former for installationer inden for el, vvs, blik, ventilation, køl, automation/industri og CTS. Vi er 230 medarbejdere fordelt på afdelinger i Skagen, Frederikshavn, Hirtshals, Løkken, Hjørring, Aalborg, Aarhus og Nuuk, Grønland. Med alle tekniske kompetencer samlet i virksomheden er vores slogan ”én kontakt til det hele”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Erik Lytzen a/s, Kaolinvej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/854ab19e-cc72-469f-80ca-698fe7e49e29