Pingvin i Aalborg tilbyder tapas takeaway til nemme aftener derhjemme

Foto: Pingvin.
dato

Hos Pingvin i Aalborg behøver den gode madoplevelse ikke foregå ved et bord i restauranten. Her kan gæsterne også bestille et bredt udvalg af takeaway, fra sandwiches og salater til komplette tapasmenuer, der er lige til at tage med hjem.

På de aftener, hvor madlavningen gerne må være nem, men smagen stadig skal være i orden, har Pingvin gjort det enkelt at få noget lækkert på bordet. Blandt takeaway-mulighederne finder man blandt andet cæsarsalat samt sandwich med tunmousse, carpaccio og hønsesalat.

Tapas til både den hurtige og den store sult

Der er også flere muligheder for dem, der vil have en rigtig tapasaften derhjemme. Med Maxi Quick får man seks forskellige serveringer, blandt andet tunmousse, carpaccio, hønsesalat, serranoskinke, cæsarsalat og ost med portvinsmarineret blomme samt salat, brød og smør.

Vil man have en mere fyldig menu, er der også Maxi, hvor seks retter blandt andet byder på svamperisotto med parmesan, braiseret svinekæbe på æblekompot og steak af dansk kalv med bearnaisemayo og friteret kartoffel. De varme elementer færdiggøres nemt derhjemme efter Pingvins anvisninger.

"Tanken med vores takeaway er, at man stadig skal have en rigtig god madoplevelse, selvom man spiser hjemme. Det skal være nemt, men der må stadig gerne være lidt ekstra på tallerkenen", lyder det fra Pingvin.

Bestil hjemmefra

Der findes desuden løsninger til to personer, hvor tapasmenuen kombineres med en flaske vin, oplagt til en hyggelig aften derhjemme.

Hele takeaway-udvalget kan ses og bestilles på Pingvins hjemmeside, hvorefter køkkenet sørger for resten.

 

Kilde: Pingvin
Pingvin ApS

Stjernepladsen 3 C, Aalborg

98 11 11 ..

åbningstider

Tirsdag: 16.00 - 22.00
Onsdag & Torsdag: 11.45 - 22.00
Fredag & Lørdag: 11.45 - 22.00
Søndag & Mandag: Lukket