Kok/køkkenassistent til ½ års vikariat
Brænder du for værtskab, har køkkenfaglig uddannelse og gerne tjener baggrund? Søger du en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og højt humør, motiveres du af en virksomhed i stor udvikling og med et klart værdisæt så er det måske dig vi leder efter.
KOMPAS Hotel Aalborg søger en faglig dygtig, smilende og initiativrig medarbejder til vores køkkenteam, som kan indgå som vejleder for tjenerne. Vi kan tilbyde et ½ års vikariat med mulighed for forlængelse efter aftale.
Dine primære ansvarsområder
· Tilberedning til morgenbuffet, konferencefrokoster/middage og forskellige arrangementer/fester.
· Serviceminded og nærværende værtskab i restaurant og konferencen, samt klargøring til konferencer og fester.
Vi forventer, at du
· Har køkkenfaglig uddannelse og tjenererfaring, er selvstændig og villig til at arbejde på tværs af faggrænser
· Er ansvarlig, kvalitetsbevidst, struktureret og kan holde mange bolde i luften
· Har lyst til at give vores gæster den bedste oplevelse og service
· Fleksibel i forhold til arbejdstiden/vagter, der vil være både aften og weekendarbejde
· Kan arbejde ud fra vores værdigrundlag og vil være med til at gøre en forskel for mennesker
Vi tilbyder
· Ansættelse 1. marts 2025 eller efter aftale.
· 6 måneders vikariat, med mulighed for forlængelse efter aftale.
· Fuldtid stilling, med hovedparten af vagter i dagtimerne på hverdage.
· Løn efter overenskomst og kvalifikationer.
· Afvekslende arbejdsopgaver i samspil med gode kolleger og i et godt arbejdsmiljø
Ansøgning
Din ansøgning skal bestå af en kort ansøgning om dig selv, om hvorfor du gerne vil arbejde netop for os, samt CV. Send ansøgningen til køkkenleder Annette Færgemann på annette@kompashotel.dk
Ansøgningsfristen er d. 10. januar 2025.
Vi inviterer løbende til samtaler, så søg allerede i dag
Hvem er vi?
KOMPAS Hotel Aalborg er et af byens ældste og mest populære hoteller. I over 116 år har hotellet, der oprindeligt blev grundlagt som sømandshjem i 1905, været et velkendt landmærke for byens borgere og et velbesøgt hotel for både danske og udenlandske gæster.
Takket være en markant om- og tilbygning råder vi i dag over 110 hotelværelser samt moderne møde-, konference- og festfaciliteter. Hotellet ligger centralt placeret og har nogle af byens største kulturinstitutioner som nærmeste naboer.
Non-profit hotel
KOMPAS Hotel er et 100 % non-profit hotel, hvor al overskud af hoteldriften går ubeskåret til socialt velfærdsarbejde i det maritime Danmark. Derfor er alle, som vælger KOMPAS Hotel, med til at gøre en forskel for tusindvis af mennesker, som har brug for det. Vores DNA er funderet på kristne værdier, hvor det personlige møde med mennesket, hjertevarme og omsorg er i fokus. Her er alle velkomne, og alle behandles ligeværdigt og med oprigtig interesse.
Læs mere på www.kompashotel.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
AALBORG SØMANDSHJEM, Østerbro, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d5533b2d-c651-4e4c-b5cb-f4d5a3c33927