Trainee i Strategi | Virksomhedsledelse hos Agillix
Har du en skarp analytisk sans, et godt forretningsblik og en interesse for økonomistyring? Og brænder du for at arbejde med tal, budgetter og kundekontakt? Så har du nu mulighed for at blive en del af en af Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder som trainee i vores afdeling for Strategi | Virksomhedsledelse.
Hos os bliver du en del af et team, der arbejder med nogle af landbrugets mest spændende aktører. Vi arbejder med alt fra optimering og forretningsudvikling til driftsøkonomi, og du får en unik chance for at kickstarte din karriere med spændende opgaver inden for økonomistyring, analyse og udvikling. Samtidig får du indsigt i, hvordan vi skaber værdi for kunderne i en branche i konstant forandring.
Din hverdag som trainee hos os
Du bliver hurtigt en del af hverdagen med egne opgaver og kunder med et forløb, der er tilrettelagt, så du gradvist får mere ansvar, samtidig med, at vi hjælper dig med at finde præcis den retning, der matcher dine ambitioner.
Dine opgaver kan spænde over:
Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgninger.
Driftsgrenanalyser og driftsoverslag.
Implementering af digitale løsninger.
Rådgivning om bl.a. strategisk udvikling, ejerskifte og produktionsoptimering.
Tværfagligt samarbejde i Agillix for at sikre den bedste rådgivning til kunderne.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Du har færdiggjort eller er i gang med at afslutte en relevant uddannelse – f.eks. jordbrugsteknolog eller cand.merc. i økonomistyring.
Arbejder struktureret og har sans for detaljer.
Er nysgerrig og trives med at samarbejde.
Har lyst til at lære og tage ansvar for dine opgaver.
Hvad tilbyder vi?
Et spændende traineeforløb i en virksomhed, der arbejder med rådgivning og udvikling.
En kultur præget af samarbejde, faglighed og personlig udvikling.
Mulighed for at opbygge et stærkt netværk og få erfaring, der styrker din karriere.
Vil du være en stjerne på vores hold?
Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så tøv ikke med at sende os dit CV og ansøgning. Traineeperioden løber over to år med opstart i september 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forventer samtaler senest i marts.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Talent Acquisition, Karoline Kjærager Thomsen på 21 21 26 77.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Agillix
Agillix er en moderne rådgivningsvirksomhed med dybe rødder og et klart blik mod fremtiden. Vi er en af Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder med cirka 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. Vores rådgivningsforretning betjener mere end 9.000 kunder på tværs af brancher, og vi tilbyder et full-line servicekoncept, der dækker alt fra økonomi og regnskab til planteavl, husdyrproduktion, miljø, skatteforhold, grøn omstilling og digitale løsninger.
Læs mere på agillix.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Agillix Fmba, Hobrovej, 9200 Aalborg SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3d864faf-9733-4bd5-ae5d-d8c70ac93a26