BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Synes du, at genetik er spændende? En etårig introduktionsstilling i specialet klinisk genetik er ledig til besættelse pr. 1. marts 2024 (Stillings nr.: 8001-52-68-i-01)
Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, varetager funktioner indenfor specialet klinisk genetik. Det vil sige diagnostik og rådgivning af patienter henvist fra kliniske afdelinger og almen praksis, i alt mere end 2300 årlige ambulante patientforløb, og antallet er stigende.
Afdelingen varetager højtspecialiserede- og regions-funktioner i henhold til specialeplanen for klinisk genetik.
Afdelingen har et tæt samarbejde med Afdeling for Molekylær Diagnostik og koordinerer/deltager i en række multidisciplinære samarbejder, herunder bl.a. præ-implantationsgenetisk testning (PGT/”ægsortering”)
Vi vægter, at det kliniske arbejde, uddannelse og forskning har et højt fagligt niveau, samtidigt med at vi har et godt arbejdsmiljø.
Afdelingen har især forskningsinteresse indenfor sansegenetik, onkogenetik, dysmorfologi, syndromdiagnostik, mitokondriesygdomme, endokrin genetik, fertilitet og tidlig udvikling. Forsknings-interesse og -aktiviteter understøttes af afdelingens professorer og det øvrige team.
Afdelingen underviser på medicinstudiet ved Aalborg Universitet og modtager medicinstuderende i klinik, forskningssemester og forskningsvikariater.
Dine opgaver bliver:
- at varetage arbejdsopgaver med selvstændige patientforløb og genetisk rådgivning i ambulatoriet.
- deltage i afdelingens tværfaglige konferencer
- Sammen med afdelingens øvrige uddannelseslæger dækkes forvagten (dagtid), hvor der ydes rådgivning til læger fra andre specialer og laves tilsyn under supervision af en speciallæge.
- I samarbejde med Afsnit for Molekylær Diagnostik vil du som en del af arbejdet deltage i svarafgivelse af laboratoriets analyser.
Vi forventer:
- At du udviser engagement og er nysgerrig på genetik.
- Tager ansvar for egen læring og uddannelse.
- Bidrager til afdelingens lærings- og sociale miljø.
Ved ansættelsens start laves en individuel uddannelsesplan, som opfylder målbeskrivelsen for introduktionsstillingen i klinisk genetik. Kompetencer vedr. molekylærgenetik erhverves ved funktion på Afsnit for Molekylær Diagnostik. Kompetencer vedr. cytogenetisk laboratoriefunktion skal erhverves på Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, ved et aftalt ophold af to ugers varighed.
Arbejdstilrettelæggelse: Dagtjeneste.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 10. januar 2024. Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 23. januar 2024.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter.
I henhold til regionens ansættelsespolitik vil der efter ansøgerens samtykke tages referencer ved relevant arbejdsgiver inden ansættelse, hvorfor referencer bedes anført i ansøgningen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Janni Majgaard Jensen på tlf. 9766 4986.
Uddannelsesprogrammet kan læses på: http://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/introduktionsuddannelse/specialer/klinisk-genetik/uddannelsesprogrammer/udd-program-i-stilling-kl-genetik-aalborg.pdf
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955810