Gør en forskel som sommerafløser på specialiseret botilbud for døvblinde

dato

Brug din sommer på at gøre en forskel, og få et unikt indblik i arbejdet med mennesker med medfødt døvblindhed.

Er du nysgerrig på det specialiserede socialområde, eller ved du allerede, at du trives i arbejdet med mennesker med helt særlige behov? Så har du nu mulighed for at blive sommerferieafløser eller tilkaldevikar på Danalien. Vi er et højt specialiseret §108-botilbud for personer med medfødt døvblindhed.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi støtter beboerne i deres hverdag med afsæt i den enkeltes behov, ønsker og forudsætninger. Vi er specialuddannede i kommunikation og samspil med mennesker med døvblindhed og arbejder hver dag for at skabe trygge rammer og gode oplevelser for beboerne.

Du behøver ikke have erfaring med døvblindhed eller kende de særlige kommunikationsformer på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, møder mennesker med respekt og har lyst til at lære. Resten hjælper vi dig med.

Vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af holdet.

Stillingen er perfekt for dig, hvis du:

  • Ønsker et meningsgivende arbejde, der gør en forskel for beboerne
  • Ønsker at arbejde med kommunikation, omsorg, helhedspleje og den enkeltes livskvalitet
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig har blik for at hjælpe beboerne sammen med det faste personale
  • Tager ansvar og bidrager til det gode samarbejde med beboere og pårørende
  • Har en positiv og anerkendende indstilling og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er mødestabil
Hos os kan du få:

  • Et arbejde som fast sommerferievikar, fortrinsvis med aftenvagter i perioden juni, juli og august, 30 -37 timer om ugen
  • En arbejdsplads, hvor beboeren er i centrum, og hvor der er et særligt fokus på nysgerrighed og dialog. Vi vægters ordentlighed og et godt og sikkert arbejdsmiljø højt
  • Et spændende indblik i det specialiserede område omkring døvblindhed
  • Gode muligheder for at indhente viden og erfaring inden for specialområdet, som kan bruges i mange andre sammenhænge

Om Danalien
Danalien er et tilbud til voksne med funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som er essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for at begribe både den verden, som omgiver dem, og i kommunikationen med personerne omkring dem. Her hos os er det vores fornemmeste opgave at møde beboerne, der hvor de er, og at skabe udvikling og trivsel for den enkelte.
Læs mere om os på hjemmesiden: Botilbud Danalien
Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Botilbud for Voksne med Døvblindhed samt i vores søstertilbud Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab)

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med 3F, Socialpædagogerne og FOA.

  • Samtaler og ansættelse sker løbende
  • Midlertidig ansættelse i sommerferievikariat i sommermånederne juli og august med mulighed for at fortsætte som tilkaldevikar efterfølgende

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Nyholm Rosenkilde 20 29 16 97 meny@rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Botilbud Danalien, Danalien 4, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ecd63e85-2536-477c-ba8a-85f65f829cd1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler