Forretningsudvikler hos AAU Innovation: Transformér forskning til bæredygtige forretningsmodeller

dato

Vil du være med til at sikre, at forskningsbaseret viden fra AAU bliver til økonomisk bæredygtige virksomheder, der løser rigtige problemer? Brænder du for at motivere og understøtte forskere og studerende på deres iværksætterrejse – fra den spæde idé til NGO’er, foreninger og skalerbare virksomheder? Har du personlig erfaring med at opstarte egen vækstvirksomhed – Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega?

AAU Innovation på Aalborg Universitet har som kerneopgave at sikre, at AAU’s forskning, kreativitet og samarbejde med samfundet transformeres til banebrydende løsninger, der bidrager til samfundsudvikling og økonomisk vækst. Vi har en ledig stilling som forretningsudvikler, som ønskes besat hurtigst muligt – gerne med start senest 15. august 2025.

Dine ansvarsområder
Som forretningsudvikler i AAU Innovations forretningsspecialist indenfor SSHA (Social Sciences, Humanities & Arts) vil du få et særligt ansvar for at motivere og understøtte forskere på AAU med henblik på at transformere deres akademiske kompetencer og resultater til konkrete, økonomiske bæredygtige forretningsmodeller og virksomheder. Du bliver central i udviklingen af kulturen omkring innovativ nyttiggørelse af forskning og vil samtidigt varetage AAUs interesser i nationale og internationale SHAPE (Social Sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy) samarbejder. 

Dine opgaver indebærer

  • Forretningsmæssig understøttelse af forskningsbaserede iværksætteridéer (1:1 vejledning)
  • Opdyrkning af forskningsmiljøerne under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet mhp. at motivere til iværksætteri
  • Planlægning og afholdelse af seminarer og workshops på både dansk og engelsk for startup teams
  • Indgå i det daglige arbejde med at drive et inkubationsmiljø i samarbejde med nærmeste kolleger
  • Generelt bidrage til arbejdet med Innovation på Aalborg Universitet

Faglige kvalifikationer

  • Relevant længerevarende videregående uddannelse, gerne en ph.d.
  • Solidt kendskab til forretningsudviklingsværktøjer
  • Tidligere erfaring med opstart af en skalerbar forretning, NGO eller lignende indenfor SSHA
  • Erfaring med vejledning, facilitering og fastholdelse af motivation
  • Gode formidlingskompetencer og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Personlig profil

  • Relationelt orienteret med et ønske at understøtte og motivere andre
  • Serviceminded, udadvendt og en naturlig formidler
  • Har en coachende tilgang til andre mennesker og forstår at lytte
  • En løsningsorienteret holdspiller, der gerne hjælper travle kolleger
  • Selvstændig, proaktiv og formår at prioritere egen opgaveportefølje.
  • Struktureret og evner både at planlægge i god tid, holde styr på detaljer samt følge op på data

Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med mulighed for at gøre en reel forskel i at transformere forskning og kreativitet til innovation. Du bliver en del af et dynamisk, innovativt og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og plads til humor og forskellighed. Atmosfæren er præget af fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling på tværs. Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt kollegialt samvær, og du vil få mulighed for at deltage i aktiviteter der sikrer faglig og personlig udvikling, som vi ser som en naturlig del af din og organisationens udvikling. Fleksibel arbejdsplads med flekstid, og mulighed for at kombinere fremmøde på kontoret og hjemmearbejde (1-2 dages hjemmearbejde ugentligt). 

Hvem er vi 
AAU Innovation er dedikeret til at transformere viden og kreativitet fra AAU til banebrydende løsninger til gavn for samfundet. Vi tilbyder rådgivning og støtte til innovationsprocesser med en ambition om at skabe et levende økosystem for innovation. Vi har et særligt fokus på at fremme entreprenørskab og nye virksomheder blandt studerende og ansatte. Og som en missions- og innovationsdrivkraft, er vi engageret i at aktivere relevante partnerskaber, der effektivt nyttiggør AAU’s viden. Vores formål er at forme fremtiden og udfolde en verden fyldt med muligheder. 
Læs mere om AAU Innovation her: www.innovation.aau.dk 

Yderligere oplysninger 
Stillingen er placeret i INNOVATE – Studenterentreprenørskab, som er en del af AAU’s innovationsenhed AAU Innovation.

Denne stilling vil have tilknytning til AAU INNOVATE, Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Øst. AAU INNOVATE er Aalborg Universitets innovationscenter, læs mere om AAU INNOVATE her: www.innovate.aau.dk

Stillingen er en projektbaseret fuldtidsstilling, i perioden frem til og med marts 2027, med mulighed for forlængelse. Stillingen ønskes besat pr. 15. august 2025 eller snarest muligt herefter.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Samtaler forventes den 17. juni 2025. 

En eventuelt 2. samtale forventes afholdt kort tid efter. I denne forbindelse kan der blive udarbejdet en personprofil lige som der kan blive stillet en case.

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet. 

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/805be92e-9813-4523-af04-4b00929e7c02

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook