Vil du være med til at sikre, at forskningsbaseret viden fra AAU bliver til økonomisk bæredygtige virksomheder, der løser rigtige problemer? Brænder du for at motivere og understøtte forskere og studerende på deres iværksætterrejse – fra den spæde idé til skalerbare virksomheder? Har du personlig erfaring med at opstarte egen vækstvirksomhed – og har du styr på vidensbaseret forretningsudvikling, TRL og BRL? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega?
Vi har en ledig stilling som forretningskonsulent på vores kontor i København, som ønskes besat med opstart 1. august.
Dine ansvarsområder
Som forretningskonsulent i AAU Innovation vil du få et særligt ansvar for motivere og understøtte forskere på AAU CPH med henblik på kommerciel nyttiggørelse af forskningsbaseret viden. Det forventes, at du har kendskab til de rettighedsmæssige forhold, der gør sig gældende, når man arbejder med viden fra et universitet. Du vil derudover bidrage med forretningsudvikling i forhold til startup cases helt generelt med et særligt fokus på rejsen henimod første investering.
Dine arbejdsopgaver indebærer
- Forretningsmæssig understøttelse af forskningsbaserede iværksætteridéer (1:1 vejledning)
- Opdyrkning af forskningsmiljøerne på campus CPH mhp. at motivere til iværksætteri
- Planlægning og afholdelse af seminarer og workshops på både dansk og engelsk for startup teams med et særligt fokus på IP og finansiering – ofte efter kl. 15
- Indgå i det daglige arbejde med at drive et inkubationsmiljø i samarbejde med nærmeste kolleger
- Generelt bidrage til arbejdet med Innovation på Aalborg Universitet
Faglige kvalifikationer
- Relevant længerevarende videregående uddannelse, gerne en ph.d.
- Solidt kendskab til forretningsudviklingsværktøjer
- Tidligere erfaring med opstart af en skalerbar forretning – gerne inden for STEM
- Kendskab til IP og håndtering af rettigheder på universitetsniveau
- Erfaring med vejledning, facilitering og fastholdelse af motivation blandt unge mennesker
- Gode formidlingskompetencer og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
Personlig profil
- Relationelt orienteret med et ønske at understøtte og motivere andre
- Serviceminded, udadvendt og en naturlig formidler
- Har en coachende tilgang til andre mennesker og forstår at lytte
- En løsningsorienteret holdspiller, der gerne hjælper travle kolleger
- Selvstændig, proaktiv og formår at prioritere egen opgaveportefølje.
- Struktureret og evner både at planlægge i god tid, holde styr på detaljer samt følge op på data
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med mulighed for at gøre en reel forskel i at transformere forskning og kreativitet til innovation. Du bliver en del af et dynamisk, innovativt og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og plads til humor og forskellighed. Atmosfæren er præget af fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling på tværs. Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt kollegialt samvær, og du vil få mulighed for at deltage i aktiviteter der sikrer faglig og personlig udvikling, som vi ser som en naturlig del af din og organisationens udvikling. Fleksibel arbejdsplads med flekstid, og mulighed for at kombinere fremmøde på kontoret og hjemmearbejde (1-2 dages hjemmearbejde ugentligt).
Hvem er vi
AAU Innovation er dedikeret til at transformere viden og kreativitet fra AAU til banebrydende løsninger til gavn for samfundet. Vi tilbyder rådgivning og støtte til innovationsprocesser med en ambition om at skabe et levende økosystem for innovation. Vi har et særligt fokus på at fremme entreprenørskab og nye virksomheder blandt studerende og ansatte. Og som en missions- og innovationsdrivkraft, er vi engageret i at aktivere relevante partnerskaber, der effektivt nyttiggør AAU’s viden. Vores formål er at forme fremtiden og udfolde en verden fyldt med muligheder.
Læs mere om AAU Innovation her: www.innovation.aau.dk
Yderligere oplysninger:
Stillingen er placeret i Studenterentreprenørskab, men vil have tætte relationer til Forskningsinnovation, som begge er en del af AAU’s innovationsenhed AAU Innovation.
Denne stilling vil have fysisk tilknytning til AAU Innovation i København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Der er tale om en projektbaseret fuldtidsstilling i perioden frem til og med marts 2027, med mulighed for forlængelse. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest muligt herefter.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Samtaler forventes afholdt den 10. juni 2025.
En eventuelt 2. samtale forventes afholdt kort tid efter. I denne forbindelse kan der blive udarbejdet en personprofil lige som der kan blive stillet en case.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f476d4cf-1197-48a1-98aa-edfb9227660d