Søges: Faglærer med teknisk baggrund
Er du maskinmester, automatiktekniker eller noget der ligner – og har du lyst til at prøve dig selv af i et undervisnings-job? AMU Nordjylland søger en faglærer til vores industri- og procesoperatøruddannelse. Vi leder efter nogen med praktisk erfaring, der er klar til at dele deres viden med både unge og voksne elever. Du får chancen for at udvikle undervisningsmateriale, være med til at vælge og sætte nyt udstyr op, og skabe læringsrum, der inspirerer. En god og vedholdende kontakt til virksomheder i branchen er også vigtig for at sikre aktualitet og relevans i uddannelsen.
Teamet tilrettelægger selv opgaverne, så fortæl os, hvad du brænder for.
Vi tilbyder
Frihed til at planlægge din undervisning og mulighed for hjemmearbejde.
En hverdag hvor du gør en forskel for studerende og det nordjyske erhvervsliv.
Et job med engagerede kolleger og elever, der er ivrige efter at lære.
Din baggrund
Uddannelse og/eller erfaring som automatiktekniker, maskinmester, industrielektriker, eller lignende.
God til at samarbejde og tillidsvækkende.
Gerne kendskab til Siemens PLC, ikke et krav.
Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde med mennesker og er god til at formidle din viden.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Er du interesseret, bedes du sende en ansøgning job@amunordjyllad.dk
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse hurtigst muligt.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Henrik Møller på tlf. 9633 2202, hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig og snakke med dig om, hvordan du kan bidrage til uddannelsens udvikling og elevernes læring!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
AMU Nordjylland Aalborg, Sofievej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/42265ccf-514c-47b2-8526-f9a15b673fbe