Erfaren og nytænkende administrationschef til ledelse af kunst- og arkitekturinstitutioner i Aalborg

dato

Administrationschef til Kunsten Museum of Modern Art og Utzon Center A/S

Skal du være del af teamet på Danmarks smukkeste museum, og ser du en spændende opgave i at være med til at sætte en retning for samspillet mellem kunst, ledelse, det nytænkende museum og den stærke forretning?


Efter knap 8 gode år har vores administrationschef valgt at søge nye udfordringer. Vi søger derfor en engageret, erfaren og nytænkende administrationschef til at varetage ledelsen af museets administration, økonomi, HR, tekniske team og IT. Du vil anvende din erfaring og viden til at bidrage til museets strategiske og organisatoriske udvikling i tæt samarbejde med museumsdirektøren og den øvrige ledelse. Du vil i kraft af Kunstens samarbejdsaftale med Utzon Center A/S også få ansvar for administrationen her.


Jobbet


Som administrationschef bliver du en del af chefgruppen og refererer direkte til museumsdirektøren. Du skal rådgive om økonomiske, juridiske, administrative og HR-relaterede forhold og sikre, at museets interne rammer, funktioner og processer fungerer effektivt og understøttende for alle medarbejdere i en stærk organisation.


Du indtager naturligt en proaktiv rolle, hvor du skaber flow og effektivitet i arbejdsgangene og medvirker til et godt og dynamisk arbejdsmiljø. Du får ledelsesansvar for økonomichefen, lederen af det tekniske team samt Kunsten og Utzon Centers IT-koordinator. Det giver dig et stærkt fundament for at sikre, at Kunsten og Utzon Center står robust som moderne kulturinstitutioner i en foranderlig verden.


Målet er at sikre en fortsat sund og bæredygtig økonomi, der muliggør realisering af visionerne for både Kunsten og Utzon Center – med tydelige dobbelte bundlinjer. Vi er sat i verden for at skabe oplevelser og dannelse med kunst og arkitektur som omdrejningspunkt, og vejen dertil er en stærk organisation og en solid forretning. Et vigtigt fokusområde bliver også at styrke samdrift og synergi mellem Kunsten og Utzon Center A/S.


Dine hovedopgaver:

  • Personaleledelse
  • HR og personaleadministration
  • Ledelsesrapportering
  • Økonomistyring, budgetlægning og regnskabsaflæggelse
  • Vedligehold og udvikling af økonomi- og regnskabssystemer
  • Løn- og likviditetsstyring
  • Udvikling og optimering af administrative processer
  • Digital drift og udvikling
  • Drift og bygningsvedligehold på Kunsten
  • Samarbejde med bestyrelse, revisor, bank, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder
  • Juridisk rådgivning – bl.a. vedr. personaleretslige forhold


Din profil


Du er struktureret, grundig og initiativrig. Du arbejder strategisk, engageret og med stor menneskelig indsigt. Du trives i en hverdag med mange bolde i luften og formår at omsætte strategi til handling i et miljø med mange interessenter. Du bidrager med godt humør og du motiverer og inddrager dine omgivelser – og skaber derved synlige resultater. Med stærke analytiske evner og et højt abstraktionsniveau har du flair for at optimere og effektivisere arbejdsgange.


Dine kvalifikationer:

  • Erfaring fra en lignende stilling (ikke nødvendigvis i kulturbranchen)
  • Relevant uddannelse – fx HA, HD(R), cand.merc. eller tilsvarende
  • Erfaring med optimering og digitalisering af processer og interne procedurer i organisationer i forandring
  • Erfaring med organisationsudvikling
  • Tillidsvækkende og rolig ledelsesstil
  • Indgående erfaring med økonomistyring samt budget- og bevillingsregler
  • IT-flair og erfaring med økonomisystemer, gerne Business Central
  • Erfaring med løn- og personaleregler
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner både på dansk og engelsk


Ansættelse
 

Stillingen er en fast fuldtidsstilling i et kreativt og uformelt arbejdsmiljø. Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. november 2025. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Kunsten med faste ugentlige møder på Utzon Center A/S.


Ansøgning
 

CoMate er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning senest den 4. juli 2025 via dette link. Der vil blive afholdt løbende telefoninterviews under hele rekrutteringsperioden. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 34 og 35. For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Pernille Jakobsen på pernille@comate.dk eller 2022 4778.

 

Om Kunsten

Kunsten er en selvejende institution under Aalborg Kommune og et af Danmarks førende museer for moderne og samtidskunst. Museet er i rivende udvikling og indgår i et tæt partnerskab med Louisiana. Kunsten arbejder internationalt og fungerer samtidig som et centralt kulturelt kraftcenter i Aalborg, Nordjylland og Danmark.


Læs mere på www.kunsten.dk


Om Utzon Center

Siden efteråret 2014 har Kunsten varetaget den administrative ledelse af Utzon Center A/S – et internationalt arkitekturcenter i vækst.

Utzon Center ligger på Aalborgs smukke havnefront og er designet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon. Centret er Nordens oplevelseshus for arkitektur og design med fokus på udstillinger og formidling af aktuelle strømninger. Samtidig formidles Jørn Utzons arkitektur og metoder gennem Utzon Arkivet.


Læs mere på www.utzoncenter.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kunsten, Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9e6a8e35-945e-4249-ab2e-52a66afc4cbb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook