Vi søger en gymnasielærer til et årsvikariat i fagene kemi, biologi og teknikfag - proces, levnedsmiddel og sundhed.
På HTX uddanner vi nysgerrige, dygtige og flittige elever, der mestrer deres fag. Samtidig ønsker vi at uddanne vores elever til at forvalte sig selv og deres faglighed ansvarligt. Vi danner og uddanner med andre ord hele mennesker og arbejder med at styrke den enkelte elevs livsmuligheder – og det skal du kunne se dig selv som en del af.
Det gør vi sammen i, det vi kalder, Professionelle Læringsfællesskaber. Her kommer du i en inkluderende gruppe af undervisere, der motiveres af skolens læringskultur til at arbejde med kolleger, som støtter og samarbejder med hinanden. Sammen finder I måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data - og sammen lærer I nye og bedre tilgange til at udvikle undervisningen og elevernes lærings- og trivselsmuligheder.
Stillingen er knyttet op på vores fag omkring kemi, biologi og teknikfag - proces, levnedsmiddel og sundhed, så det er et krav at du skal have erfaring med og interesse for ovenstående.
Jobprofil:
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- At undervise i to eller flere fag på en sådan måde, at der tages højde for elevens selvstændighed og personlige udvikling.
- At planlægge og forberede undervisning i et tæt teamsamarbejde med gymnasiets øvrige undervisere.
- Deltage i dannelses- og trivselsarbejdet med vores elever.
Personprofil
Du har en uddannelse som cand.scient. eller cand.polyt og mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Derudover er det en fordel at du har pædagogikum.
Herudover forventer vi, at du:
- Er god til at skabe tillid og kontakt til unge mennesker.
- Har en naturlig autoritet og har let ved at sætte rammer for det faglige samvær med eleverne.
- Har lyst til at samarbejde med kollegerne i en moderne projektorienteret undervisningsinstitution, der organiserer undervisningen i teams og arbejder medledende.
- Har erfaring med digitale undervisningsformer.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en attraktiv stilling i et inspirerende, fagligt miljø med professionelle faggrupper, hvor vi er i front, hvad angår pædagogiske/didaktiske undervisningsmetoder.
Du vil blive udfordret på din faglighed og menneskelighed, og du vil få gode muligheder for at udvikle faglige højniveaukompetencer via undervisning i A-niveau-fag. Vi prioriterer mange ressourcer på løbende at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt.
Du vil få kompetente og engagerede kolleger. Du bliver en del af en gymnasielærergruppe, der har fokus på elevens læring og trivsel, og hvor samværet med eleverne er drivkraften for dig til at skabe et inspirerende og igangsættende læringsmiljø i samarbejde med de cirka 55 øvrige medarbejdere på HTX.
Du kan læse nærmere om HTX på www.aatg.dk
Ansættelse
Der er tale om en midlertidig stilling med mulighed for fastansættelse. I udgangspunktet er der tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Det er en betingelse for fuld tid, at ansøgeren kan dække teknikfaget og minimum et af de øvrige fag.
Fastansættelse er betinget af bestået pædagogikum jf. bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser § 3, stk. 3.
Løn, pension og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC).
En beskrivelse af HTX-uddannelsen og dennes fagrække samt krav til faglig kompetence kan læses på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside www.uvm.dk.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat 1. august 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Yderligere oplysninger
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør for HTX Rikke Palmgren, rpc@aatg.dk tlf. 2526 6890.
Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV samt eksamensbevis.
Ansøgningsfristen er onsdag den 25. juni 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 26. juni 2025. Inviteres du til samtale, vil du blive kontaktet telefonisk onsdag den 25. juni 2025 om eftermiddagen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/54dd60b2-c7e9-468a-afb7-ad0bda883044