Vil du være en del af et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, og sikrer at trafikanter og sejlende kommer nemt og sikkert frem, både når solen skinner og snestormen raser? Så er du måske vores én af vores to nye kollegaer i Driftscentralen i Aalborg.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sikker fremkommelighed for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Driftscentralen er Vejdirektoratets operationscenter for Vintertjenesten og de fjernbetjente klapbroer. Vi overvåger vejene og kalder ud til glatførebekæmpelse og snerydning i vintersæsonen. Derudover sørger vi hele året rundt for, at de statsejede klapbroer åbnes sikkert for den sejlende trafik.
Dine opgaver
Som bro- og vintervagt vil du sidde i Driftscentralen, hvor arbejdet foregår i tæt samarbejde med dine kolleger i Driftscentralen og omfatter bl.a.:
- overvågning af vejrforholdene på statsvejene om vinteren
- beslutning om igangsætning af glatførebekæmpelse og snerydning, og foretage udkald og styre den igangværende indsats
- opgaver i forbindelse med forberedelse til den kommende vintersæson
- overvågning af den sejlende trafik til vands og den kørende og gående trafik på broerne
- betjening af klapbroerne i overensstemmelse med gældende regulativer og aftaler
Vi leder efter en kollega, der:
- trives i et job med skiftende arbejdstider
- kan holde hovedet koldt i pressede situationer, bevare overblikket og navigere selvstændigt
- kan kommunikere klart og præcist på dansk i både skrift og tale – og gøre sig forståelig på engelsk
- kan få samarbejdet til at glide med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- har stærke IT-færdigheder
- har administrative evner og kan dokumentere opgaver præcist
Velkommen til Driftscentralen
Du bliver en del af Driftscentralen, der p.t. består af 27 dedikerede og dygtige medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen i et professionelt og uhøjtideligt miljø med høj faglighed og støtter op om hinanden i enhver situation.
Du bliver en del af et fagligt miljø i Aalborg, hvor vi er ca. 90 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Vejdirektoratet.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer. Du ansættes med stillingsbetegnelsen Bro- og vintervagt.
Du har som udgangspunkt en fast vagtcyklus med 12 timers vagter, der gælder både dag- og nattevagter. Dine arbejdstimer vil være fordelt over hele året.
Ansættelsen er pr. 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dan Knudsen på tlf. nr. 29212023 og/eller e-mail. DAKU@vd.dk.
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest tirsdag d. 2. december 2026. Vi forventer at afholde samtaler d. 9. december i uge 50.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet - Aalborg, Niels Bohrs Vej , 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/182c8279-db65-4aa8-ac7c-a2e5d0b44be5