BørneTour – Begyndercykelløb i Aalborg

Profilbillede
dato

Lørdag d. 28. august forvandles Aalborg til et sandt BørneTour de France, når børn i alderen 7-15 år kæmper om guldet. Der er plads til store som små uanset niveau. Det bliver en dag med spænding, hygge, fart og ikke mindst medaljer. Der vil være mulighed for at prøve en racercykel efter først-til-mølle-princippet. De forskellige løb foregår på Kvindens Plads.

Det er Aalborg Kommune, der i samarbejde med Danmarks Cykle Union, Aalborg Events og Aalborg Cykle Ring, byder på en dag i de tohjuledes tegn. 

Dette er en del af en landsdækkende begivenhed, der i både 2021 og 2022 kommer til at stå forud for Tour Starten i Danmark.

Her bliver alle efter endt løb belønnet med flotte guldmedaljer samt mulighed for masser af socialt samvær med andre cykelentusiaster.

En god oplevelse

BørneTouren handler knap så meget om at komme først, som det gør om at få en god oplevelse. Her er nemlig plads til at tage hele familien med og nyde dagen på pladsen.

Alle børn i alderen 7-15 år har således mulighed for at deltage uanset, hvilken cykel, der medbringes. Det er muligt at låne en smart racercykel på pladsen. Der er dog ikke garanti for, at der er udlånscykler til alle interesserede. Her er det med at komme først.

Der udleveres startnumre som ved ethvert andet cykelløb, ligesom der også vil være opvarmning samt forskellige ruter med forskellige længder.

Startnumre skal afhentes senest en halv time før løbets start.

Dato: D. 28. august

Tid: Kl. 10.00-13.00

Sted: Kvindens Plads, DK-9000 Aalborg

For mere information lige her.

Kilde: Redaktionen