I Videnskabsklubben kan videbegærlige børn prøve sig selv af som forskere hele efteråret. Det populære fritidstilbud er gratis og vender for 6. år i træk tilbage til Aalborg.
“Min dreng har altid haft en sulten hjerne, så da jeg hørte om Videnskabsklubben, vidste jeg, at det sikkert var noget for ham - og begejstringen i hans øjne, da jeg fortalte ham om tilbuddet, talte for sig selv.”
Sådan skriver en mor til et af de børn, som er i målgruppen for et helt særligt fritidstilbud, der igen i år lægger vejen forbi Aalborg: Muligheden for at blive ‘miniforsker’ i Videnskabsklubben.
En fritidsaktivitet, hvor 4.-6. klasses elever kan dyrke deres nysgerrighed og lave forsøg og eksperimenter i fritiden.
“Ofte er de meget videbegærlige børn bange for at blive stemplet som nørder af deres jævnaldrende. Derfor putter de sig tit i fællesskabet og gør knuder på sig selv for at passe ind. Det risikerer selvsagt at gå ud over trivslen. Derfor er det så vigtigt, at vi stiller alternative fællesskaber til rådighed og skaber et rum for dem, hvor der er plads til deres måde at være i verden på,” lyder det fra Rikke Schmidt Kjærgaard, som er direktør i Videnskabsklubben.
Foto: Det er ældre elever på lokale gymnasier, der underviser i Videnskabsklubben. De ældre elever arbejder frivilligt. (Foto: Lars Svankjær)
Børn har ret til meningsfulde fællesskaber i fritiden
I 2024 kan børn gå til videnskab i 55 kommuner rundt om i landet, men selvom tilbuddet er udbredt og vokser hvert år, er det stadig langtfra nok til at følge med efterspørgslen. Sidste år stod næsten 700 børn på venteliste for at få lov til at lege med videnskabelige forsøg og eksperimenter efter skole.
“Det viser jo virkelig, at der er et behov for meningsfulde fællesskaber uden for skolen, og vi prøver at følge med, så godt vi kan. Vi drømmer om at gøre det lige så naturligt at gå til videnskab i fritiden som til fodbold,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard.
Hun påpeger, at børns ret til at lege og dyrke fritidsinteresser som for eksempel videnskab faktisk er en del af FN’s Børnekonvention, der blandt andet beskriver, at ‘Deltagerstaterne [...] skal opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse.’
“Det er klart, at når vi stiller muligheder til rådighed for, at fodbolddrengene kan gå til fodbold og hestepigerne til ridning, så skylder vi naturligvis også videnskabsbørnene et tilbud, der passer til og giver mening for dem,” lyder det fra Rikke Schmidt Kjærgaard.
I Aalborg kan børn gå til biodiversitet, evolution og matematik
Det er frivillige gymnasieelever, der selv er naturvidenskabeligt interesserede, som underviser i Videnskabsklubben, og emnerne spænder bredt:
I Aalborg bliver det i år muligt at gå til biodiversitet, geometri og algoritmer, samt primatologi, som er læren om aber, menneskeaber og evolution. På forløbet om biodiversitet skal børnene blandt andet ud at lede efter insekter og planter i gymnasiets nærområde og grave efter fossiler, mens de på forløbet om geometri og algoritmer ved hjælp af redskaber fra matematikkens og datalogiens verden skal ud at redde Jorden fra en række katastrofer som mudderskred, tsunamier og orkaner i et innovativt spildesign.
På primatologi-forløbet handler det om at undersøge dyrekranier, udforske primaternes stamtræ, kigge nærmere på abe-DNA og prøve at skrælle bananer uden tommelfingre som en edderkoppeabe.
Undervisningen finder sted på hhv. Aalborg Katedralskole og Aalborghus Gymnasium i ugerne 43-49. Det er gratis at være med. Læs mere på www.videnskabsklubben.dk
Fakta:
Videnskabsklubben er en NGO (non profit), og tilbuddet er gratis takket være økonomisk støtte fra blandt andet Novo Nordisk Fonden. I 2022 fik Videnskabsklubben overrakt Amalienborgprisen fra Kongehuset i anerkendelse af organisationens arbejde med at udbrede naturvidenskab blandt børn og unge.
I 2024 får knap 1.200 børn i 55 byer mulighed for at gå til videnskab i fritiden gennem Videnskabsklubben. Sidste år stod næsten 700 børn på venteliste landet over.
