Bliv underviser på SOSU Nord i et engageret og udviklingsorienteret team

dato

Vi arbejder tværprofessionelt i engagerede teams på den enkelte afdeling og på tværs af alle SOSU Nords afdelinger med henblik på at sikre og udvikle kvalitet i undervisningen og gøre eleverne så dygtige som muligt.

Vi har brug for en underviser, der vil være en del af denne udvikling og som ønsker at indgå i et top-engageret team.

Som underviser på SOSU Nord kommer du til at indgå i et team af motiverede kolleger, der støtter op om dine og teamets opgaver. Opgaverne er mange og varierede.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

·        Undervisning – herunder planlægning, udførelse, evaluering og udvikling

·        Vejledning og støtte stilladsering af elever

·        Afholde prøver/eksaminationer og censorater

·        Varetage kontaktlærerfunktionen for vores elever

Det er vigtigt, at du har en anerkendende tilgang til både elever og kolleger, og at du er fleksibel og løsningsorienteret.  

Stillingerne

Profilerne, vi søger, skal være i stand til at undervise i flere af følgende fag:

-         Erhvervsfag på Grundforløb 1 (Omsorg, sundhed og pædagogik)

-         Pædagogik

-         Psykologi

-         Idræt

-         Sundhed

-         Friluftsliv

-         Kommunikation

-         Digital kultur

-         Dansk

-         Samfundsfag

-         Engelsk

Undervisningen vil primært være på Grundforløb 1 (Omsorg, sundhed og pædagogik) og/eller på Grundforløb 2 pædagogisk assistent på afdelingen i Aalborg. Udlån til andre af SOSU Nords uddannelser og afdelinger kan også blive aktuelt.

Der kan desuden komme undervisningsopgaver på hovedforløbene på uddannelsen til pædagogisk assistent.

I din ansøgning må du meget gerne forholde dig til hvilke fag, du kan undervise i.

Der vil være variation i antallet af ugentlige undervisningsdage, da elevernes skemaer veksler fra uge til uge.

Forventninger til dig:

·        du er formentlig er uddannet pædagog eller folkeskolelærer. Måske har du en sundhedsfaglig baggrund, en akademisk uddannelse eller andet, der kvalificerer dig til at undervise på uddannelserne

·        du har min. to års relevant erhvervserfaring inden for den pædagogiske praksis (almen og/eller specialområdet), da det er en vigtig del af vores praksisrettede undervisning, at du kan sætte disse erfaringer i spil for vores elever

·        du brænder for at undervise elever i den yngre målgruppe fra ca. 16 år

·        du er god til at danne relationer til både elever og kolleger

·        du har lyst til at arbejde med motivation

·        du har lyst til indgå i et forpligtende professionelt læringsfællesskab, hvor vi er sammen om at udvikle vores praksis med fokus på elevernes læring

·        som menneske kan og vil du indgå i dialog, refleksion og læring med andre

·        du har flair for IT og kan anvende digitale teknologier i undervisningen

·        du trives med en varieret arbejdsmængde og kan lide at have mange bolde i luften

Vi tilbyder:

·        et afvekslende job i et levende og udviklingsorienteret undervisningsmiljø

·        et undervisningsmiljø, hvor teamsamarbejde er i højsædet og hvor der er struktureret kollegial sparring og refleksion

·        et team med dygtige og hjælpsomme kolleger

·        en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om 2 stillinger med fastansættelse på gennemsnitlig 37 timer om uge med opstart 1. august 2026.

Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet, på 37 timer pr. uge, ligger mellem kr. 376.000 - kr. 439.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 16.064 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.

Pensionsbidrag udgør 18,4%.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger

Ansøgningsfristen er søndag den 7. juni 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 11. juni, 2026.

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rolf Wesselhøft på mail: rowe@sosunord.dk

Sådan søger du

SOSU Nord ønsker at afspejle det omgivende samfund og derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Hvis du er klar til at blive en del af vores team, så send din ansøgning via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.

SOSU Nord er en røg- og nikotinfri skole og arbejdsplads. Det betyder, at der ikke må ryges, dampes eller benyttes snus i skole- og arbejdstiden – hverken på eller uden for matriklen

Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOSU Nord, På Sporet, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1903e0aa-a54d-400f-aba2-a0abd85d68ef

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet