Bliv tutor og guide nye medialogistuderende til en god start på Aalborg Universitet

dato

Institut for Arkitektur og Medieteknologi søger tutorer til at indgå i tutorteamet omkring udvikling, planlægning og gennemførelse af studiestartsperioden 2026 for nye studerende på bacheloruddannelsen i Medialogi. Du får en unik mulighed for at være med til at videreudvikle aktiviteterne i studiestartsperioden og være med til at give de nye studerende den bedst mulige begyndelse på universitetslivet.

Som tutor spiller du en afgørende mentorrolle i forbindelse med at hjælpe nye studerende godt til rette på deres nye studie. Tutorens vigtigste funktioner er at få de nye studerende til at føle sig velkomne og hjælpe dem med at overskue alle de nye indtryk, mennesker, systemer, bygninger, regler osv., som opleves som overvældende af mange. Du bliver tilknyttet en gruppe af nye studerende, som vil spørge dig til råds. Sammen med instituttets studiestartsteam og tutorkoordinatorerne planlægger og afvikler du de arrangementer i studiestartsperioden, som bidrager til at de nye studerende kommer godt fra start. Det er vigtigt, at du er bevidst om, at du som rollemodel og ambassadør for studiet kommer til at
gøre en stor forskel for de nye studerendes fremtid på studiet.

Teamet omkring afvikling af studiestarten består af instituttets studiestartsteam, tutorkoordinatorer for hver uddannelse (AD, MED og DAKI) og et team af tutorer.

Tutorjobbet er lønnet.

Jobindholdet
• Du skal indgå i teamarbejde, bl.a. praktisk planlægning og afvikling af arrangementer
• Arbejdet udføres primært omkring studiestart, men der vil være opgaver hele året
• Du skal så vidt muligt deltage i tutorseminaret den 14. august 2026

For at få størst succes som tutor, er du som person:
• God til at formidle, samarbejde og skabe engagement hos andre
• Imødekommende, respektfuld og serviceminded
• Idérig og god til praktisk planlægning
• Humørfyldt, seriøs og ansvarsfuld

Du skal forvente, at der kan være møde- og event-aktivitet på skæve tidspunkter, men din egen studieaktivitet vil altid være vigtigst. Ansættelse sker med forventet start fra 15. august 2026 og indtil 14. oktober 2026 med en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 2 timer pr. uge.

Ansøgningsfristen er mandag den 4. maj 2026. Vi holder samtaler den 5. og 6. maj 2026. Send en ansøgning på ca. en halv A4-side, hvor du fortæller os, hvorfor det netop er dig, vi skal have på teamet! Vedlagt studiejournal og CV med oplysning om: Navn, adresse, mailadresse, semester/evt. retning, evt. ansættelse et andet sted på AAU, evt. erfaring som tutor og anden relevant erfaring.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inaam Camilla Ramløse via mail
icr@create.aau.dk.

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Rendsburggade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f3ed83e8-427c-4206-b9fb-487719d80829

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet