BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Socialrådgiver/Socialformidler til Voksensocialafdelingens Visitation
Er du klar til at gøre en forskel i et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø? Vil du være med til at forme Danmarks mest inspirerende myndighedsafdeling. Så er det dig, vi søger!
Vi søger en selvstændig og engageret kollega med socialrådgiver- eller socialformidlerbaggrund i en fast stilling på 37 timer om ugen fra den 01. februar 2025 eller snarest derefter.
Om stillingen
Vi søger en medarbejder med høj faglighed, der kan arbejde selvstændigt, sikre et godt flow og aktivt bidrage til at skabe en innovativ arbejdsplads. Vi stræber efter at opnå resultater gennem et godt arbejdsmiljø, hvor kollegialt samspil og kreativ problemløsning er i centrum. Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgere og civilsamfund
Afdeling og team
Voksensocialafdelingens visitation er et hus baseret på værtskab, hvor vi møder hvert enkelt menneske med nysgerrighed og lydhørhed. Vi involverer borgerne i dialogen og sikrer en god koordinering gennem systemet. Voksensocialafdelingens visitation er en del af Job og Velfærd, hvor vi arbejder med Servicelovens kapitel 14 for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Vi er godt 80 kollegaer fordelt på 7 teams. Du vil blive en del af team Botilbud, hvor vi bevilger og understøtter borgernes behov for støtte jfr. §§ 84, 97, 103, 104, 107, 108 og 105/85. I team Botilbud vil du få mulighed for at arbejde med en bred målgruppe af borgere, der bor i kommunens interne tilbud- men også eksterne tilbud rundt i hele landet.
Vi tilbyder
- En dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer.
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling.
- En travl hverdag med mulighed for at forme din egen stilling og afprøve kreative løsninger.
- Et godt arbejdsmiljø, med fleksible rammer
Vi søger dig, der
- Faglig stærk profil
- Kan arbejde selvstændigt, koordinere og tage ansvar for dine opgaver.
- Er initiativrig og tænker ud af boksen for at finde nye løsninger.
- Værdsætter og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
- Kan håndtere en travl hverdag og levere resultater i et godt tempo.
Vi forventer, at du
- Har relevant uddannelse og erfaring inden for socialområdet.
- Kan tage selvstændige beslutninger og stå ved dem.
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og i teams.
- Er proaktiv og klar til at præge og udvikle vores arbejdsplads.
- Kan arbejde med voksenudredningsmetoden og målrettet dokumentation i dagligdagen.
- Har kørekort til almindelig personbil.
Arbejdsrammer og kultur
Vi fokuserer på at styrke teamets faglighed gennem selvledelse, ansvarsfølelse og arbejdsglæde. Vores mødefora understøtter dette med fokus på prioriteringer i vores arbejde og sammen at skabe løsninger. Vi møder borgerne, hvor de er, og sikrer et godt flow i sagsbehandlingen. Vores systemiske tilgang betyder, at vi altid påvirker og bliver påvirket af vores omgivelser - et ansvar, vi tager seriøst.
Ansøgningsfrist: 06. december 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 11. december 2024
Er der mere du ønsker at vide om stillingerne er du velkommen til at kontakte teamleder Pernille Thomsen, på tlf. 99313239.
Arbejdsstedets adresse
Voksensocialafdelingens Visitation, Østerbro 42, 9000 Aalborg
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende vurderer indkomne ansøgninger. Reflekter gerne over og beskriv i din ansøgning, hvorfor du søger en stilling i Voksensocialafdelingens visitation, og hvordan du vil være med til at forme kulturen. Beskriv også gerne, hvad det er der gør dig til en god myndighedsrådgiver.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i vores hus!
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først - gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog.
Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fællesskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Østerbro 42, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150437