Bliv servicemedarbejder på genbrugspladsen i Aalborg og gør en forskel for miljøet

dato

Nordværk søger en servicemedarbejder, der med engagement og godt humør, vil tage del i vores arbejde med at holde genbrugspladsen i Aalborg ren og indbydende samtidig med at yde service til borgere og virksomheder.

Nordværk er en virksomhed med cirka 600 medarbejdere, og en af vores kerneopgaver er at drive genbrugspladserne i Nordjylland. Vores primære mål er at sende mest muligt affald til genbrug og genanvendelse, og det er her du kommer ind i billedet.

Som servicemedarbejder får du chancen for at arbejde med bæredygtighed og samtidig hjælpe borgerne i Aalborg Kommune.

Om jobbet

Som servicemedarbejder har du et ansvar for at holde genbrugspladsen på Over Bækken ren og ryddelig, og når du ikke kører maskiner, så hjælper du med at vejlede borgere og virksomheder omkring sortering af det affald, de afleverer på pladsen.


De primære opgaver består i:

  • Klargøre genbrugspladserne, så de fremstår pæne og præsentable før åbningstid
  • Pakke og klargøre affald til videre transport
  • Betjene arbejdskøretøjer, når der skal læsses og flyttes containere
  • Vedligeholde maskiner og materiel samt holde genbrugspladsen pæn og ryddelig
  • Håndtere mindre administrative opgaver ifm. bestilling af transport


Det forventer vi af dig

  • Du møder folk med et smil og er udadvendt og hjælpsom
  • Måske har du allerede erfaring fra et servicefag – måske ikke, men du har den rette indstilling!
  • Du kan kommunikere på dansk i både skrift og tale med besøgende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du trives med at arbejde ude – også når vejret viser sig fra sin mindre charmerende side.
  • Du kan, til husbehov, bruge en computer.
  • Det er et krav, at du, som minimum, har kørekort kategori B og truckcertifikat
  • Har du erfaring med maskiner, er det et plus – men ikke krav


Det kan du forvente af os

En arbejdsplads med god energi og en uhøjtidelig tone, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på godt samarbejde. Vi gør os umage for at sikre et godt arbejdsmiljø – både fysisk og socialt.



Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er til fastansættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale. Du vil indgå i et fast vagtrul over en 14-dages periode, hvori der indgår en weekend med vagter. Arbejdstiden er kl. 6.30-16.30.

Bemærk, at den nævnte turnus og arbejdstiden på sigt må forventes ændret, da vi er i gang med en drøftelse om den fremadrettede organisering.



Lyder jobbet spændende?

Så send os en ansøgning senest d. 1. august 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 32.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Frans Kollerup på telefon: 2520 4968 (ferie uge 29,30 og 31) eller mail: flk@nordvaerk.dk.



Nordværk I/S

Nordværk er et affaldsselskab med ambitioner om fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse – til gavn for hele Nordjylland. Nordværk driver bl.a. affaldsenergianlæg, miljø- og deponianlæg, genbrugspladser, transport- og logistikafdeling, genbrugsbutik samt en afdeling for farligt affald. Nordværk er ejet af 6 nordjyske kommuner og er en stærk aktør i fremtidens grønne omstilling. Virksomheden har fokus på at skabe de bedst mulige cirkulære løsninger i fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering i Nordjylland. Du kan se mere på www.nordvaerk.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dbc3bebb-8647-4802-89bd-805ebb18838b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook