BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at gøre en forskel i en dynamisk og bæredygtig organisation? Kan du se dig selv i rollen som servicemedarbejder, hvor du er med til at drive, optimere og vedligeholde genbrugspladserne og genbrugsinitiativerne i Nordværk? Hvis du er motiveret for at levere teknisk support i både daglig og langsigtet drift, så er det dig, vi mangler på vores team!
Om jobbet
I samarbejde med afdelingsledere, fag- og driftsansvarlige samt medarbejdere på genbrugspladserne vil du spille en vigtig rolle i at yde service, sikre effektiv drift og vedligehold af både genbrugspladserne og diverse genbrugsinitiativer. Dine opgaver vil omfatte alt fra levering, afhentning og vedligehold til at yde support til genbrugspladserne. Desuden vil du bidrage til at indhente tilbud, foretage indkøb og sørge for afhentning af nødvendige materialer.
Ansvarsområder
- Sikre optimal daglig drift, ved daglige udfordringer på genbrugspladserne, som prioriteres i samarbejde med fagansvarlige
- Sikre, at de fysiske forhold på genbrugspladsen er i orden, så både besøgende og medarbejdere undgår at komme til skade
- Vedligeholdelse af bygninger og udearealer.
- Vedligeholdelse, service og udvikling af genbrugsinitiativer: oprydning og mindre repetitioner.
- Samarbejde med teamet til at udvikle og forbedre sortering af resurser: indretning, skilte og andre fysiske forhold på genbrugspladserne
Dine personlige og faglige kendetegn
Du har stærke sociale kompetencer, da du skal samarbejde med mange forskellige kolleger og du kommer til at møde mange af vores kunder på genbrugspladserne.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller erhvervserfaring, der kvalificerer dig til stillingen. Måske er du uddannet håndværker med flair for vedligeholdelse og service. Du har erfaring med IT og drift, teknisk support eller affaldshåndtering. Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, og du er engageret i at skabe resultater og sikre høj kvalitet i arbejdet. Du skal være i stand til selv at kunne tilrettelægge din dag i samarbejde med de fagansvarlige.
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- Håndværksmæssige erfaringer
- Du kan bruge IT og som minimum anvende programmerne i Office 365, herunder Outlook, Word og Excel.
- Det er et krav, at du har kørekort til minimum kategori B
Vi kan tilbyde
Bliver du ansat hos os, vil du erfare, at det aldrig bliver kedeligt at arbejde med affald. Vores kerneopgave består i at håndtere affald, men vi ser os selv som en virksomhed, der arbejder for et bedre miljø. Vi har de seneste år haft travlt med at implementere en lang række politisk bestemte affaldsordninger samt løbende øget graden af genanvendelse og genbrug. De kommende år vil ikke blive mindre krævende så du vil få rig mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen.
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og du skal forvente at arbejde i weekender og helligdage efter nærmere aftale.
Arbejdspladsen varierer men dit faste mødested vil være Over Bækken 2 i Aalborg.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Intern Support; Frans Kollerup på telefon; 2520 4968 eller mail flk@nordvaerk.dk.
Ansættelse gerne pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: 7. november 2024. Samtaler afholdes i uge 46.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. og 14. november 2024. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.
Nordværk I/S
Nordværk er førende inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder. Med blik for ejerkommunernes behov er vores kerneopgave at løse de overdragede opgaver effektivt, innovativt og gennemsigtigt med visionen for øje.
Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen, med stærk fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland - og den øvrige omverden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137305