BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe synlig og øjeblikkelig værdi for Motorstyrelsen og dine kommende kolleger? Har du en passion for at beskrive og optimere processer samt evnen til at omsætte komplekse udfordringer til effektive løsninger? Så er du måske vores næste proceskonsulent til vores kontor Forretningsudvikling og Digitalisering.
Dine arbejdsopgaver – beskrivelse, optimering og forankring af processer
Som vores nye proceskonsulent vil du blive en del af et team på fem medarbejdere. Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med en dygtig kollega, der som dig arbejder med beskrivelse af processer. De tre andre kolleger i teamet arbejder med automatisering af processer. Teamet har en stor grad af frihed til selv at fastlægge, hvordan opgaver planlægges og løses.
Vi er i gang med en række strategiske initiativer, der skal optimere og automatisere vores processer. Igennem tæt samarbejde med vores fagenheder, stabsenheder og resten af procesteamet vil du spille en nøglerolle i at optimere og dokumentere vores arbejdsprocesser og -instrukser. I samarbejde med lederne i Motorstyrelsen vil du også få en vigtig rolle i at sikre, at processer bliver implementeret og forankret i organisationen. Din indsats vil være afgørende for, at processerne kan automatiseres.
Dine vigtigste opgaver:
- kortlægge og beskrive eksisterende processer og instrukser
- udvikle og beskrive nye processer i samarbejde med resten af organisationen
- samarbejde med fagenheder på tværs af Motorstyrelsen for at sikre klar kommunikation og forståelse for arbejdsgangene
- sikre implementering og forankring af processer
- identificere forbedringsmuligheder og automatiseringspotentialer i processer
- deltage i Motorstyrelsens kommende strategiske projekter, hvor du vil identificere, dokumentere proceslandskabet område for område
- lave generel procesoptimering på tværs af Motorstyrelsen samt kontinuerlig overvågning og evaluering af implementerede løsninger for at sikre vedvarende forbedring og tilpasning
- bidrage til automatisering af processer
- deltage i samarbejdsfora omkring procesoptimering på tværs af Skatteforvaltningen.
Vi søger en proceskonsulent, der har solid erhvervserfaring og flere års praktisk erfaring med udvikling og beskrivelse af processer. Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
- bachelor- eller kandidatgrad inden for relevant fagområde
- erfaring med beskrivelse og optimering af processer, herunder evnen til at interviewe, analysere og dokumentere arbejdsgange
- erfaring med at identificere og beskrive arbejdsinstrukser
- flair for at identificere forbedrings- og automatiseringspotentiale i processer
- erfaring med at sikre effektiv forankring af nye processer.
- Lean, Six Sigma eller andre procesoptimeringsmetoder
- at automatisere processer med RPA, makroer eller lignende
- lede proces- eller forandringsprojekter.
- er samarbejdsorienteret og i stand til at formidle komplekse indsigter både mundtligt og skriftligt samt i visualiseringer til fx PowerPoint
- har analytiske kompetencer og evne til at se og tænke i helheder
- besidder en god forretningsforståelse, der gør dig i stand til at sætte dig ind i Motorstyrelsens udfordringer
- kan arbejde selvstændigt og håndtere flere projekter samtidigt
- er forandringsparat og har lyst til at bidrage til udvikling af vores metoder og værktøjer, da teamet er nyetableret
- ser forandringer som en åbning til nye muligheder.
Du bliver en del af det nyetablerede kontor Forretningsudvikling og Digitalisering. Vores kontor er omdrejningspunkt for udvikling, optimering og digitalisering af processer samt styring af projekterne i Motorstyrelsen. Vi har en central rolle i modernisering af systemerne – særligt i forhold til at understøtte og udvikle digitale løsninger, der mindsker fejl og frigør tid fra manuelle processer.
Du bliver en del af et kontor med 15 gode kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer, fx procesejer, proceskonsulenter, RPA, Data Scientist samt projekt- og porteføljeledere. Vi arbejder i teams, og vi er gode til at komplementere og hjælpe hinanden og vægter det sociale højt.
Din nye arbejdsplads
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du er omgivet af gode kolleger, der er både ansvarsbevidste, imødekommende, proaktive og har hang til humor. Teamet har ofte mange bolde i luften på én gang, og vi er på udkig efter en kollega, der også trives med det. Vi sætter pris på at have et godt miljø – både fagligt og socialt. Vi har travlt, men med respekt for balancen mellem arbejde og fritid.
Vi har gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling, gode ansættelsesvilkår, fleksible arbejdstider, og så får du et job, der giver mening, fordi vores indsats er med til at finansiere den offentlige sektor. Dermed er du en del af en vigtig samfundsmæssig opgave, og du får mulighed for at tage ansvar, lære en masse og gøre en forskel.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send os din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 25. oktober 2024 kl. 10.00.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen, opgaver og organisationen hos kontorchef Flemming Rod Jeppesen på telefon 72 37 23 51.
Vi forventer at afholde samtaler den 5. november 2024. Der kan blive tale om yderligere en samtale den 14. november 2024, hvori der indgår personanalyse, logiktest eller en case.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.
Tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.
Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125629