Bliv planlægger i service og rengøring på Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Service & Rengøring, Aalborg Universitetshospital, søger vi en planlægger som ny kollega til ledelses- og stabsteamet. Vi er i fuld gang med forberedelserne til udflytning og ibrugtagning den nye matrikel ved Hospitalsbyen i Aalborg Øst og til det arbejde har vi brug for en dygtig planlægger, talknuser, analytiker og kollega – vi har brug for dig!

Om afdelingen
Service & Rengøring er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vores kerneopgave er at levere diverse service- og rengøringsydelser til hospitalets øvrige faggrupper. Opgaverne udføres på alle tilhørende matrikler til Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Farsø, Hobro, Thisted og Psykiatriens matrikler i Aalborg, Brønderslev og Thisted samt regionale institutioner. Vi er cirka 500 medarbejdere, bl.a. rengøringsteknikere, serviceassistenter og linnedkonsulenter. I stillingen som planlægger vil du skulle arbejde med planlægning af ydelser på de eksisterende matrikler samt og de nye kvadratmeter i Hospitalsbyen.

Dine nærmeste kolleger vil blive afdelingschefen, ledere og stabsansatte, der har til huse på Syd-matriklen i Aalborg. Du vil indgå i et team, der hedder ”Planlægning og Digitalisering”, der udover dig består af en afdelingsleder, projektleder i Hospitalsbyen samt vores planlægningskonsulenter og I vil være hinandens tætteste samarbejdspartnere.

Vores mål i afdelingen er at være den bedste understøttende funktion for hospitalets øvrige faggrupper og sikre den bedst mulige behandling for vores patienter og deri er planlægningsarbejdet en vigtig brik både til hverdag og til vores forberedelser til NAU. Vi arbejder efter regionens ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme

Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver bliver at bistå afdelingens planlægningskonsulenter. Den vigtigste opgave I kommer til at stå overfor, er at udarbejde arbejdsplaner, arbejdsrul og økonomiske beregninger for alle stillinger til den nye hospitalsmatrikel, når Aalborg UH skal flytte ind i Hospitalsbyen i Aalborg Øst, der kommer i fuld drift fra 2026. Vi får derfor brug for en planlægger til de ekstra opgaver ifm. udflytningen. Vi forventer også, at vores nuværende planlægningskonsulent vil gå på efterløn inden for de næste par år. Derfor skal du som ny planlægger bruge de næste år på at suge al viden til dig om, hvordan vores grundrul, bemandingsøkonomi, arbejdsplaner og digitale opgavesystem er bygget op og derefter være klar til at stå på egne ben.

Vores planlægningskonsulenter sidder centralt i en stabsfunktion med diverse opgaver vedr. arbejdsplaner/-rul, digitalisering og økonomi for alle vores matrikler. Det er en helt essentiel funktion for, at vi kan overholde vores budget og som fundament for ledernes og medarbejdernes arbejde. Arbejdsopgaverne kan variere fra mindre tilpasninger af arbejdsplaner/-rul pga. ændringer i driften eller større ændringer ex hvis vi i afdelingen får nye opgaver eller der skal laves større ændringer ifm. budgetomlægning.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejde og revidere arbejdsplaner og vagtrul på eksisterende matrikler og den nye matrikel i Hospitalsbyen. Der vil være en del manuelt tastearbejde forbundet med opstart af den nye hospitalsmatrikel og generelt gentagende arbejdsopgaver i tilpasning af arbejdsplaner og vagtrul
  • Lave optegnelser og justeringer af lokaler og rengøringsfrekvenser i systemet Data Know How/RengøringsSystemet og bruge programmet til at beregne timer til stillinger og til at lave arbejdsplaner. Du vil blive oplært i programmet ved opstart.
  • Planlægning af afdelingens ydelser ud fra den indgåede Service Level Agreement
  • Konvertere arbejdsplaner til et digitalt opgavesystem. Vi har gennem årene arbejdet med at implementere et digitalt opgavesystem til udvalgte medarbejderteams, hvor papirarbejdsplaner konverteres til digitale opgaver, som medarbejderne tilgår og booker via smartphones
  • Økonomiske beregninger af bemandingsudgifter i samarbejde med økonom fra hospitalets administration som fundament for afdelingens årlige budgetlægning samt ved løbende ændringer i løbet af året
  • Medbidragsyder af estimater på driftsudgifter på den kommende matrikel i Hospitalsbyen

Din profil
Der kan være forskellige veje til jobbet: Du kan have flere års arbejde med i bagagen inden for rengørings- og servicebranchen og erfaring med planlægning af vagtrul og arbejdstilrettelæggelse eller du kan have en uddannelse som eks. HK’er eller sundhedsadministrativ koordinator med andre kompetencer, du kan bringe i spil, hvor du kan udvikle dig i stillingen og selv være med til at forme den henad vejen.

Det vigtigste er, at du
  • er en person, der tør give dig i kast med opgaver, hvor du ikke altid kender facit på forhånd
  • har en god planlægnings- og økonomisk forståelse og en analytisk tilgang og kan lide at dykke ned i tal og kan opdage nye sammenhænge
  • har det store overblik og forståelse for, at alt i afdelingen hænger sammen, så hvis du flytter på en brik, vil det påvirke alle andre brikker i puslespillet
  • evner at tilegne dig ny viden og har lyst til at lære nye it-programmer at kende
  • er fortrolig med computeren som dit vigtigste arbejdsredskab og trives med at sidde stille og fordybe dig i dine arbejdsopgaver
  • vægter samarbejde, faglig sparring og vidensdeling højt
  • trives i rollen som stabsmedarbejder, hvor du med dine spidskompetencer er med til at spille dine kolleger gode og udvikle organisationen
  • er indstillet på at ville lære og kan se værdien i, at din stilling og opgaveportefølje blive formet henad vejen

Praktisk
Der er opstart i stillingen per 1. jan.

Vi forventer, at 1. samtalerunde bliver d. 15. nov. og 2. samtalerunde bliver d. 21. november.
Til 1. samtale vil få en case, du skal løse til at give dig indblik i, hvordan kommende arbejdsopgaver kan se ud og som dialogværktøj i samtalen.

Har du spørgsmål til selve jobbet, er du velkommen til at kontakte planlægningskonsulent Julie Jungdal på telefon 24408346 eller mail j.jungdal@rn.dk.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte organisationskonsulent Emilie Engemann på telefon 21194484 eller e-mail emilie.jensen@rn.dk.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet