Bliv personlig assistent for direktøren hos FlexDanmark og vær en nøgleaktør i beslutningsprocesserne

dato

Har du den erfaring, der skal til for at udfylde nøglefunktionen som PA for FlexDanmarks direktør. Hvor du med dit initiativ, overblik og orden hele tiden er et skridt foran, og dermed er du med til at sikre direktøren har det nødvendige overblik samt at processer, materiale og beslutningsgrundlag er velkoordinerede, gennemarbejdede og leveret til rette tid.

Om jobbet
Som Personlig Assistent (PA), vil du arbejde tæt sammen med vores direktør og understøtte beslutningsprocesserne i organisationen. I din rolle som PA vil du have en central position i koordination, samarbejde og udførelse af både eksisterende og nye projekter.

  • Udarbejde dagsordener og kvalitetsreferater
  • Sikre referater ved møder, herunder bestyrelsesmøder
  • Følge op på beslutninger
  • Være ansvarlig for journaliseringssystemet og sikre en effektiv brug af systemerne
  • Sikre korrekt dokumenthåndtering, journalisering og opbevaring
  • Håndtere kalenderstyring, mødeforberedelse og praktisk koordinering
  • Sikre smidige og professionelle relationer både internt og eksternt
  • Samle information og input fra bidragsydere og sikre stærke, kvalificerede indstillinger og oplæg til ledergruppen

Din hverdag vil også indbefatte et tæt samarbejde med vores ejerkreds, øverste ledelse og kolleger fra alle afdelinger, hvilket kræver en fleksibel tilgang og evne til at prioritere opgaver effektivt.

Om dig
Du skal have minimum 5 års erfaring som PA eller direktionssekretær, gerne fra en offentlig virksomhed. Du forstår din understøttende rolle, og det kan mærkes ud i hele organisationen.

Du er selvstændig, tager ansvar, forstår at sætte struktur med både overblik og sans for detaljernes betydning.

Du er loyal, fortrolig med organisationens opbygning og en samarbejdspartner, der kan leve op til vores værdier. Du er serviceminded, detaljeorienteret og fleksibel, og du arbejder struktureret for at sikre, at deadlines overholdes.

Hos os får du
En selvstændig stilling i en moderne og proaktiv organisation, som udfolder sig i skønne lokaler og omgivelser centralt beliggende i Aalborg. Du får omkring 40 kolleger i et solidt fællesskab med en aktiv personaleforening og mangeartede sociale aktiviteter. Vi tilbyder gode kantineforhold med frivillig madordning og kaffe-, the- og frugtordning. Vi har røgfri arbejdstid. Vi matcher dine kvalifikationer gennem løn, pension og arbejdsforhold i henhold til overenskomsten på det kommunale område.

Skal det være dig?
Hvis du er klar til at træde ind i denne udfordrende og spændende rolle hos FlexDanmark, så hold dig ikke tilbage!

Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg” senest den 6. januar 2026.

For mere information om stillingen, kontakt Funktionsleder Helle Glerup Henriksen på telefon 6160 2663 eller mail hgh@flexdanmark.dk.

Vil du vide mere om FlexDanmark, se vores fælles ledelsesgrundlag og Funktionsleder Helle Glerup Henriksens personlige ledelsesgrundlag, finder du det på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk

Om FlexDanmark
FlexDanmark er ejet af Danmarks fem største trafikselskaber. I samarbejde med trafikselskabernes IT-leverandører og kunder, udvikler, implementerer og vedligeholder vi it-løsninger til flextrafik. Flextrafik er trafikselskabernes tilbud om at levere kritisk, individuel personbefordring med kollektiv mobilitet. I flextrafikken starter der i gennemsnit en rejse hvert tredje sekund. Vi håndterer kritisk systemunderstøttelse, systemovervågning og -support af flextrafik-systemerne. Flextrafikken er planlagt fleksibelt efter passagerernes behov.

FlexDanmark har et årligt budget på ca. 65 mio. kr. Vi hjælper vores ejere med at gennemføre flextrafik-kørsel for over 1,5 mia. kr. om året. Vi er en organisation med ca. 40 ansatte, der stræber efter fælles succes med forankring i vores værdier: Værdiskabende, ordentlige og samarbejdende.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FlexDanmark, Sohngårdsholmsvej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/067efc53-8db4-419c-b9ea-24579f811331

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet