BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Smedegården søger en fast pædagogmedhjælper på fuld tid
Vi er et Børnehus med 80 aktive børn i alderen 0 til 6 år, fordelt på 2 matrikler. Timerne vil fortrinsvis være i 0-2 års huset. Vi ligger i et område med en mangfoldighed af nationaliteter og kulturer, hvilket også afspejler sig i vores institution. Derfor har vi en hverdag med børn fra forskellige dele af verden og med forældre som skal mødes i deres unikke baggrund. Det er spændende og gør, at vi skal være dygtige til samarbejdet mellem institutionen og hjemmet. Området omkring os er fuldt af grønne arealer med skønne legepladser, og vi kan færdes trygt på de mange omkringliggende stisystemer.
Hvad kan du forvente?
Som pædagogmedhjælper hos os, bliver du en del af vores stærke faglige og sociale fællesskab. Vi har det godt med hinanden og vil gerne have gode og sjove dage sammen både med kollegaerne og børnene. Vi kan allerbedst lide, når vi hver især har mulighed for at bidrage med forskellige faglige og personlige kompetencer og interesser, for den forskellighed giver et stærkt fællesskab – både for voksne og for børn.
Det betyder også, at vi har forventninger til vores medarbejdere. Du er først og fremmest ansvarsbevidst og en bevidst rollemodel for børnene, du er god til at kommunikere, og så har du lyst til at udvikle din egen og vuggestuens praksis sammen med dine kollegaer.
Som pædagogmedhjælper i Børnehuset Smedegården får du:
- Mulighed for at blive en del af en personalegruppe, der brænder for deres arbejde og som arbejder aktivt for at give børnene tryghed, udvikling, læring og dannelse
- En åben kultur hvor vi udvikler os sammen og hvert for sig
- En institution hvor alle har en ligeværdig betydning for den samlede opgaveløsning
- Samarbejde på tværs af husene med fælles ansvar for alle børn
- En aktiv og engageret forældregruppe
- Mulighed for kompetenceudvikling, så du kan udvikle dig i dit job
- En god opstart og hjælp, så vi får dig godt ombord
Som pædagogmedhjælper forventer vi:
- At du er nærværende, tydelig og ansvarsbevidst
- At du er mødestabil
- At du kan bevare overblikket i en til tider hektisk og omskiftelig hverdag i samarbejde med resten af personalegruppen
- At du har en positiv tilgang til andre mennesker og til arbejdsopgaven
- At du tager ansvar og er aktiv deltager i opgaveløsningen
- At du kan sætte udviklende aktiviteter i gang med en lille gruppe børn
Vores pædagogiske ståsted
Vi tror på at alle børn er værdifulde, har kompetencer, som de kan bidrage med ind i de forskellige børnefællesskaber, og vi ser det enkelte barn som individ i fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at børnene bliver mødt af åbne, omsorgsfulde og nærværende voksne.
Børnene har ret til at blive understøttet i deres udvikling. Derfor arbejder vi differentieret, så vi møder børnene der, hvor de er i deres udvikling. For at kunne det, må vi være nysgerrige og tydelige voksne.
Praktiske oplysninger
Vi søger 1 pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer om ugen,
Hvis du gerne vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte: Pædagogisk leder: Anne-Mette Vestergaard Olsen på 25200597.
Ansøgningsfrist: 15.12.2024
Samtaler afholdes d. 20.12.2024
Ansættelse fra: 01.01.2025 eller snarest derefter
Løn efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Saltumvej 7A, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160583