BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Økonomi- og regnskabsansvarlig på Kunsten & Utzon Center A/S
Er du en erfaren bogholder med ledelsesansvar og lyst til at optimere regnskabsprocesser og sikre høj kvalitet i vores finansielle rapportering?
Som led i vores strategi og øget professionalisering har vi omorganiseret i økonomiafdelingen, og vi søger derfor en økonomi- og regnskabsansvarlig til at varetage økonomifunktionen på Kunsten og Utzon Center A/S.
Dine arbejdsopgaver vil bære præg af varierende økonomiopgaver med en bred berøringsflade i en organisation på et højt fagligt niveau.
Jobbet
Du vil spille en central rolle i at sikre korrekt og rettidig bogføring samt bidrage til effektivisering af processer, herunder likviditet, debitor- og kreditorstyring, lønadministration og udarbejdelse af perioderegnskaber og årsafslutning i samarbejde med vores revisor.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Regnskab og periodeafslutning: Herunder udarbejdelse og rapportering af måneds- og kvartalsregnskaber. Planlægning og koordinering af årsafslutning med revisor samt udarbejdelse af årsregnskab. Endvidere deltagelse i økonomimøder med ledelsen
- Bogføring og afstemning: Løbende controlling og afstemning af bogføringen
- Indberetning til Skat: Afregning af kvartalsvis og delvis moms. Opgørelse og betaling af lønsum samt momsafstemning til momsafgivelse i Business Central (BC)
- Lagerstatus: Udarbejdelse af lagerrapporter til brug ved periodeafslutning og afstemning samt deltagelse i lagerstatus og administrative opgaver i forbindelse med årsafslutning
- Ad hoc: Kontakt til bank og revisor. Vedligeholdelse af stamdata og kontoplan i Business Central (BC) samt beskrivelse og effektivisering af forretningsprocesser
Som økonomi- og regnskabsansvarlig får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse af vores bogholderi med vores 3 dedikerede regnskabsmedarbejdere samt et tæt samarbejde med Business Controlleren. Du refererer til administrationschefen, som er ansvarlig for Kunstens og Utzon Centers samlede økonomi/HR. Der vil derudover være jævnlig sparring og kontakt med øvrige medarbejdere hos såvel Utzon Center som Kunsten.
Profil
Du er positiv og besidder stort engagement, handlekraft samt en stærk sans for kvalitetssikring. Du har fokus på optimering og digitalisering af processer. Du kan skabe overblik over komplekse problemstillinger og håndtere disse løsningsorienteret. Du delegerer tillidsfuldt beslutningskompetencer og opgaver til dine medarbejdere, mens du beholder det overordnede ansvar og følger op, når det er nødvendigt. Du trives i en travl hverdag i et tværorganisatorisk miljø, som også bærer præg af hjælpsomhed, rummelighed og ordentlighed med både tid og plads til såvel smil og godt humør.
Din baggrund og kvalifikationer:
- Relevant faglig uddannelse inden for økonomi og regnskab
- Ledererfaring er ikke et krav, men en fordel
- God og bred regnskabsforståelse
- Flair for IT og erfaring med økonomisystemer – særligt Business Central vægtes højt
- God til at kommunikere i skrift og tale
- Engelsk på brugerniveau
Vi tilbyder
En spændende og varieret stilling med stor mulighed for at præge arbejdsprocesserne i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø. Det er en fast fuldtidsstilling gerne med ønske om tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 01. marts 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt en arbejdsplads i to fantastiske huse, hvor din primære arbejdsplads er Kunsten, men du får også en ugentlig arbejdsdag på Utzon Center.
Ansøgning
CoMate er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning senest den 20. december 2024. Vi afholder løbende interviews og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Marianne Lund Jespersen på 3199 4102 mandag/tirsdag i normal arbejdstid eller Pernille Jakobsen på 2022 4778.
Om Kunsten
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg er en af Nordjyllands vigtigste kulturinstitutioner og et markant samlingspunkt for moderne kunst i Danmark. Museet, designet af det verdenskendte arkitektpar Alvar og Elissa Aalto samt Jean-Jacques Baruël, åbnede i 1972 og er kendt for sin ikoniske bygning i hvidt marmor, der harmonisk integrerer kunst og arkitektur.
Samlingen rummer værker af både danske og internationale kunstnere som Asger Jorn, Vilhelm Lundstrøm og Max Ernst og spænder bredt fra maleri og skulptur til installationskunst. Udover sin permanente samling præsenterer museet løbende eksperimenterende udstillinger og events, der udfordrer og inspirerer publikum.
Med et brasserie, butik og en smuk skulpturpark er Kunsten et kulturelt mødested, der tiltrækker både lokale og internationale gæster. Museet er en oplevelse, der kombinerer kreativitet, refleksion og æstetik i verdensklasse.
Vil du vide mere se www.kunsten.dk
Om Utzon Center A/S
Utzon Center i Aalborg er et unikt mødested for arkitektur, design og kunst, beliggende ved Limfjordens bred. Centret, tegnet af Jørn Utzon i samarbejde med hans søn Kim Utzon, åbnede i 2008 og er en af Aalborgs mest markante bygninger.
Bygningen forener skandinavisk minimalisme med funktionel æstetik og rummer udstillingsrum, en café og en smuk gårdhave. Utzon Center tilbyder skiftende udstillinger, workshops og foredrag, der inspirerer besøgende til at udforske kreativitet og innovative løsninger.
Med sin centrale placering og kulturelle fokus er centret en vigtig destination for både lokale og internationale gæster.
Kunsten har siden 2014 varetaget den administrative ledelse af Utzon Center.
Vil du vide mere www.utzoncenter.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Kunsten, Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0d488fab-cb21-4610-934a-26f978794d2e